Nelly og hendes bedstefar (The Old Curiosity Shop) og Barnaby Rudge udkom oprindelig 1840-41 i en ugentlig publikation Master Humphrey´s Clock, men nu til dags udsendes de to romaner hver for sig.
Fortælleren Humphrey træffer vi dog stadig først i den første roman, der handler om den lille pige Nell, hvis bedstefar er besat af spillelidenskab og kommer i kløerne på pengelåneren Daniel Quilp, en uhyggelig deform dværg. Nell og bedstefaderen forlader London og rejser nordpå; begge dør, men det gør også den onde Quilp. Skildringen af Nells død fremkaldte strømme af tårer i samtiden.
Barnaby Rudge , en historisk roman henlagt til 1775 og 1780, regnes normalt for en af Dickens´ ringere romaner, men skildringen af de antikatolske optøjer i London i 1780, af de opfanatiserede folkemasser og de uhyggelige personer, der optræder som deres ledere, kan man dårligt læse uden at tænke på hændelser og personer også i vort eget århundrede.
I 1842 besøgte Dickens USA, og kendskabet til den nye verden benyttede han foruden i en rejsebog i romanen Martin Chuzzlewitt (1843-44); det gik nemlig trægt med salget af hæfterne, så han fandt på at sende titelpersonen til Amerika. Denne manøvre hjalp ikke synderligt på oplagstallet, men amerikanerne blev vrede over hans uelskeværdige, og uhyre morsomme, skildring af deres land. I de fleste af kapitlerne er scenen dog henlagt til England, og her træffer vi to af Dickens´ berømteste humoristisk tegnede figurer, den hykleriske arkitekt Pecksniff og den snakkesagelige vågekone Mrs. Gamp.
Sidste på året i 1843 udsendte Dickens julebogen Et juleeventyr (A Christmas Carol) om den velhavende gnier Scrooge, der julenat får besøg af fortidens, nutidens og fremtidens juls ånder, der viser ham, hvordan hans menneskefjendske livsform vil føre ham til død og begravelse i glemsel.
Glad over, at det kun var en drøm, holder Scrooge nu jul med og for andre mennesker, og efter julen giver han sin fattige kontorist lønforhøjelse. Man kan sige, at den slags omvendelser var Dickens´ bud på en løsning af tidens sociale problemer, men bogen kan naturligvis også læses som det eviggyldige bud om medmenneskelighed.
I de følgende år skrev han flere julebøger, af hvilke Nytårsklokkerne (The Chimes) bør fremhæves for den indledende beskrivelse af klokkerne i et tårn højt over byens tage, en verden, som de færreste har besøgt, men som alle kender set nede fra gaden. Senere skrev han, til dels sammen med andre, kortere julehistorier, af hvilke flere findes oversat til dansk, således nogle uddrag af Dr. Marigold .