I Store forventninger (1860-61) vendte Dickens tilbage til samtiden med en fortælling om Pip, der vokser op i små kår, men som så modtager støtte fra en hemmelgi velgører og har ´store forventninger´ om en dag at komme i besiddelse af en formue. I virkeligheden kommer pengene fra en tidligere straffefange, der er blevet velhavende i Australien, en grum satire over succesdyrkelse. Værdigheden som gentleman går Pip til hovedet, men han fortryder sin opførsel, da han til sidst kender sammenhængen. (1860-61) vendte Dickens tilbage til samtiden med en fortælling om Pip, der vokser op i små kår, men som så modtager støtte fra en hemmelgi velgører og har ´store forventninger´ om en dag at komme i besiddelse af en formue. I virkeligheden kommer pe
I Store forventninger (1860-61) vendte Dickens tilbage til samtiden med en fortælling om Pip, der vokser op i små kår, men som så modtager støtte fra en hemmelgi velgører og har ´store forventninger´ om en dag at komme i besiddelse af en formue. I virkeligheden kommer pengene fra en tidligere straffefange, der er blevet velhavende i Australien, en grum satire over succesdyrkelse. Værdigheden som gentleman går Pip til hovedet, men han fortryder sin opførsel, da han til sidst kender sammenhængen.
Satiren mod pengenes magt og gentleman-idealet fortsatte Dickens i Vor fælles ven (1864-65), hvor den unge John Harmon vender tilbage til London for at overtage sin arv, bliver overfaldet og meldes død, men er undsluppet og benytter lejligheden til under et påtaget navn at se menneskene an.
Den spændende handling fører os gennem en række miljøer fra ligfiskerne på Themsen til familien Veneering, der er kommet til penge og en glitrende ydre værdighed, ligesom en finérplade ("veneer") kan dække det underliggende billige materiale.
ngene fra en tidligere straffefange, der er blevet velhavende i Australien, en grum satire over succesdyrkelse. Værdigheden som gentleman går Pip til hovedet, men han fortryder sin opførsel, da han til sidst kender sammenhængen.
Satiren mod pengenes magt og gentleman-idealet fortsatte Dickens i Vor fælles ven (1864-65), hvor den unge John Harmon vender tilbage til London for at overtage sin arv, bliver overfaldet og meldes død, men er undsluppet og benytter lejligheden til under et påtaget navn at se menneskene an. (1864-65), hvor den unge John Harmon vender tilbage til London for at overtage sin arv, bliver overfaldet og meldes død, men er undsluppet og benytter lejligheden til under et påtaget navn at se menneskene an.
Den spændende handling fører os gennem en række miljøer fra ligfiskerne på Themsen til familien Veneering, der er kommet til penge og en glitrende ydre værdighed, ligesom en finérplade ("veneer") kan dække det underliggende billige materiale.Den spændende handling fører os gennem en række miljøer fra ligfiskerne på Themsen til familien Veneering, der er kommet til penge og en glitrende ydre værdighed, ligesom en finérplade ("veneer") kan dække det underliggende billige materiale.