Afgrundens rand

Citat
“Han holdt Tina som prinsesse, og hende som slave, fars pige, mors luder, for hun lignede sin mor, og da hun begyndte at gro bryster, var han kommet til hende hver aften, når han var færdig på klinikken, stinkende af alkohol og gebislim og med de tørre, tørre hænder af for meget håndvask.”
“Afgrundens rand”, s. 308.

“Nogen fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs mod den, og vi kan se den. Vi kan se den tydeligt, og jeg vil skønne, at vi er to-tre år fra den…”, sagde finansminister Knud Heinesen i slutningen af halvfjerdserne og leverede dermed overskriften til det næste bind i Dorph & Pasternaks kriminalistiske gennemgang af Danmarkshistoriens seneste kapitler, “Afgrundens rand” fra 2007.

Så galt gik det som bekendt ikke. Regeringen skiftede, og danskerne fik en kartoffelkur. Men følelsen var virkelig nok, og afgrunden var meget andet end økonomisk. For eksempel var der AIDS. I ”Afgrundens rand” svæver politiassistent Rohde videre på kanten af sin egen personlige udslettelse. Det er 1979. Han er flyttet sammen med sin nye kæreste Søren i en lejlighed med udsigt over Ørstedsparken. En af deres venner er rykket ind med en mystisk sygdom, som giver ham tyndskid og pletter i ansigtet. Rohde er ikke så vild med, at han ligger og prutter og spiller pik i deres seng. Det bliver helt slemt, da han en dag kommer hjem og finder kæresten Søren i gang med at bestige ham. Rohde skrider og havner nok engang i en bøssesauna og får en på låget. Da han vågner, ligger han ved siden af en fed entreprenør, som har fået vommen skåret op. Under den myrdede ligger en tyrkisk dreng.

26943752

Larsen kommer og redder Rohde ud af suppedasen. Men helt godt ser det ikke ud. De har i den grad brug for at finde ud af, hvad der er sket, men det er ikke nemt. Entreprenøren er hovedrig og har indflydelsesrige venner, som ikke er interesseret i, at politiet stikker næsen i deres sager. Kulegravningen af mordet afslører en lille kreds af homoseksuelle ungdomsvenner, som i trediverne dyrkede Wagner og under krigen fik en åndelig leder i form af en tysk SS-officer. De mest fremtrædende medlemmer af den lille kreds ud over entreprenøren er en grønlandsforsker og en departementschef. Grønlandsforskeren skyder hovedet af sig selv, og departementschefen er en glat grå eminence. Er der noget rituelt over mordet? Måden entreprenørens mave er skåret op på, peger det mod Grønland? Kunne det være en gammel elev på et af de børnehjem, som entreprenøren finansierede? Andre spor peger bag ud mod mordet på digteren og nazisympatisøren Lars Nielsen umiddelbart efter krigen. Larsen og Rohde må kæmpe om læserens opmærksomhed med en ung, kvindelig efterforsker, Anita Jensen, som forelsker sig voldsomt i Lars Nielsens venstreorienterede søn, Informationsjournalisten Jens Nielsen, og får sig en overraskelse af de grimme, da den store finale udspiller sig i dokkerne i Gdansk.