Bergeners

Citat
”Et sekskantet værelse med seng og puder og dyner bløde som voks. Lysegule gardiner. En sofabænk med tykt, gråt uldstof. En brun læderstol. Et stort spejl. En tyk glasvæg ud til badeværelset med brusebad og et ovalt badekar; æggehvidt og med æggeskallens ru overflade, som om alt i værelset efterlignede naturen, eller var natur presset sammen i en kube mellem byens andre kuber. New York-naturen.”
”Bergeners”, s. 6.
I 2013 udgav Tomas Espedal ”Bergeners” (”Bergeners”, 2014), der uden genrebetegnelse lægger sig i direkte forlængelse af hans tidligere værkers blanding af dagbog, digt, brev og notater. Fælles omdrejningspunkt for teksterne er Bergen, hvor Tomas Espedal er vokset op og bosat som voksen, og under teksten ligger James Joyces ”Dubliners”.

Overordnet giver de poetiske fragmenter indtryk af en 50-årig mand i krise. Fortællerens datter er flyttet hjemmefra og hans kæreste har forladt ham. Han er ensom, og skal finde ud af at være alene i ensomheden. Teksterne kredser om forholdet til kvinden Janne, der nu er fortid, men altid vil være hans store kærlighed. Der er breve til andre forfattere, erindringer fra skriveophold i udlandet, en tekst om terrorhandlingerne i Norge 22. juli 2011 og en dialog med Karl Ove Knausgård, der også har Bergen som et centralt sted i sit forfatterskab.

51107012

I sin bog ”Min kamp 5” beskriver Knausgård en aften i Tomas Espedals lejlighed, der senere fører til en anklage for voldtægt. Espedal beskriver den samme aften fra sit synspunkt og gør rede for, hvordan han efter udgivelsen af ”Min kamp 5” blev nødt til at flygte til Madrid for at undgå den enorme presseinteresse. Værker og mennesker krydses inden og uden for bøgernes omslag, og ”Bergeners” henvender sig bl.a. i brevform til lang række forfattere som Josefine Klougart, Cecilie Løveid, Merethe Lindstrøm og Monica Aasprong.

I Tomas Espedals bøger spejler form og indhold hinanden, og denne er ingen undtagelse. Han skriver om langsomhed og bruger et sanseligt, nærværende og poetisk sprog til at beskrive verden, som han ser den med sit naive og undrende blik. Igen er det store emner, han kredser om – døden, livet, kunsten, kærligheden og rejsen, men også detaljerige skildringer af for eksempel togturen fra Bergen til Oslo.

I et interview i Dagbladet Information siger Espedal om ”Bergeners”: ”Jeg bruger min metode på min by og intet må være opdigtet. Jeg viser min by og mine venner, hvordan jeg rent faktisk ser dem.” (Jannie Schjødt Kold: Slagene er de mest skattede barndomsminder. Information, 2013-08-16).