Mod naturen

Citat
”Det arbejder i mig, dette viljestærke, gamle, denne pligt som jeg ikke kender og som jeg arbejder efter, hvor kommer den fra? Denne strenge, uhørlige stemme som jeg adlyder og som tvinger mig frem, ind gennem metaldøren og ud på gulvet i det stærke lys, ind i mørket under maskinen.”
”Mod naturen”, s. 37.

Tomas Espedals ”Imot naturen (notatbøkene)” fra 2011 (”Mod naturen”, 2012) åbner med teksten ”Biblioteket”, hvori en 48-årig mand er sammen med en ung smuk kvinde til en nytårsfest. Han føler sig som den mand, han altid har været, indtil han ser sig i et spejl og møder dødens blik. I samme sekund bliver han bevidst om sin alder og om det højspændte i mødet mellem en midaldrende mand og en ung kvinde. Det er nytårsaften, og manden går i frustration fra festen, ydmyget og tynget af sin alder. Den unge kvinde følger med ham, og det er begyndelsen til forholdet med Janne. Mødet mellem de to spejles i den litteraturhistoriske reference til den franske filosof og teolog Pierre Abélard, der i et selvbiografisk brev fra 1132 skildrede den forbudte kærlighed til sin unge studine Héloïse.

29399530

Bogens fem dele tematiserer på forskellig vis kærligheden, som fortælleren oplever den. Afsnittet ”Arbejdet, fabrikken” beskriver fortællerens arbejde på en tekstilfabrik den sommer, han var 16. Han arbejdede alt for hårdt med at smøre vævene, men pligten sad i kroppen og bød ham at fortsætte. Denne pligt til arbejdet løber som en rød tråd gennem hele hans liv, idet han også opfatter skrivegerningen og kærlighedsforholdene som dagligt arbejde.

Årene med fortællerens første kone Agnete foldes ud i afsnittene ”Kærlighedsarbejdet” og ”Arbejdsværelse, laboratorium”. Det var ikke et lykkeligt forhold, og det sluttede værst tænkeligt, da Agnete døde og efterlod fortælleren sine to børn, hvoraf det ældste var hans.

Han vender ulykken til produktivitet og afsøger lykkens betydning for forfatterskabet i noterne til den ”Lille bog om lykke”, han altid har drømt om at skrive.

Det afsluttende afsnit ”Notesbøgerne” er blandt andet en overordnet refleksion over det hidtidige forfatterskab, hvor romaner og notesbøger skrives samtidig med det samme stofområde – det levede liv. Han medgiver, at de 40 notesbøger måske er de vigtigste i forfatterskabet.

”Mod naturen” er optegnelser fra en mand i frit fald. Kærlighedssorgen hærger ham og det er lige før, han gror til, som han sidder i sit skrively under jorden, næsten som i naturen. Bogen stopper midt i noget, som om der ikke var flere sider i dagbogen.

Tidsmæssigt overlapper bogen med ”Bergeners”, hvori man også hører om det afsluttede forhold til Janne og datteren, der er flyttet hjemmefra.