Baggrund

Citat
“Søndag den 2. april 57 kg, 0 genstande (fantastisk), 0 cigaretter, 2250 kalorier Jeg læste i en artikel, at Kathleen Tynan, afdøde enke efter afdøde Kenneth Tynan, havde ’indre balance’, og at hun sad og skrev ulasteligt påklædt ved et lille bord midt i stuen og nippede til et glas iskold hvidvin. Hvis Kathleen Tynan var for sent på den med en pressemeddelelse til Perpetua, ville hun ikke ligge fuldt påklædt og rædselsslagen under dynen, kæderyge, bløbbe sake af et krus og smøre makeup på i et hysterisk forsøg på at fortrænge det. Kathleen Tynan ville ikke give Daniel Cleaver lov til at gå i seng med hende, når som helst han havde lyst, uden at han var hendes kæreste. Hun ville heller ikke være ufornuftig med drinks og blive syg. Bare jeg var ligesom Kathleen Tynan (men selvfølgelig ikke død).”

“Bridget Jones’ Dagbog”, s. 79.

Helen Fielding voksede op som barn nummer to i en børneflok på fire i Morley, West Yorkshire. Faderen bestyrede den lokale mølle og moderen var hjemmegående. Allerede som barn var hun optaget af at skrive, men det blev fjernsynet, hun i første omgang kom til at arbejde for, da hun i 1979 afsluttede sine engelskstudier ved University of Oxford og fik ansættelse ved BBC. Her virkede hun det næste tiår, og det blev bl.a. til en række dokumentarprogrammer fra Afrika, nyhedsudsendelser og shows for børn.

I 1989 vendte Helen Fielding tilbage til skriverierne, da hun etablerede sig som freelancer for en række aviser. I 1994 kom hendes debutroman “Cause celeb” (“En stjernesag”), der handler om en kvindelig journalists oplevelser i Afrika. Bogen blev godt modtaget, og Fielding blev tilbudt en ugentlig klumme i den britiske avis The Independent.

Helen Fielding skrev klummen som en fiktiv dagbog over singlekvinden Bridget Jones’ liv, og det blev et kæmpe hit hos læserne. Så meget, at Fieldings redaktør opfordrede hende til at skrive en roman om Bridget. Den udkom i 1996 som “The Diary of Bridget Jones” (“Bridget Jones’ Dagbog”). Bogen var ikke i første omgang en bestseller, men det ændrede sig, da paperback-udgaven kom på gaden. Salget steg pludselig eksplosivt, og i løbet af kort tid var singlepigen Bridget på alles læber. Romanen modtog prisen “Book of the Year” ved British Book Awards 1998. Efterfølgeren, “Bridget Jones – the edge of reason” (“Bridget Jones – på randen af fornuft”) udkom i 1999. To år efter blev Fieldings succes yderligere cementeret, da den første roman om Bridget Jones blev filmatiseret med stjerneskuespillerne Renée Zellweger, Hugh Grant og Colin Firth i hovedrollerne. Samme hold var med, da to’eren blev filmatiseret i 2004.

Det ville herefter have været nærliggende for Helen Fielding at skrive en tredje bog om Bridget Jones, men da hun efter en romanpause på fire år vendte tilbage til den litterære scene i 2003 var det med en actionspækket parodi på en spionroman, “Olivia Joules and the Overactive Imagination” (“Olivia Joules’ hyperaktive fantasi”), som dog ikke fik så venlig en modtagelse, hverken hos anmelderne eller blandt læserne.

I sommeren 2005 påbegyndte Fielding en ny serie klummer om Bridget i The Independent, men de er foreløbig ikke udkommet som bog. Måske fordi der fra flere sider har været kritik af den ny føljeton for ikke at være tilstrækkelig fornyende, og at Bridget skulle have været lagt i graven med 1990’erne.

Helen Fielding lever i dag i Los Angeles sammen med kæresten Kevin Curran, med hvem hun har to børn. Kevin Curran er medforfatter på den satiriske tegnefilmsserie “The Simpsons”, som Helen Fielding optrådte i et afsnit af i 2003.