Det er åbenlyst, at “Bridget Jones’ Dagbog” er skåret over Jane Austens (1775-1817) klassiske og højt skattede roman “Stolthed og Fordom” (“Pride and Prejudice”, 1813), der handler om den kvikke, men ubemidlede Elizabeth Bennett og hendes forhold til den rige, men reserverede og lidt arrogante Mr. Darcy. Til at begynde med hader hun ham af et godt hjerte, men ender med at forelske sig i ham, da det går op for hende, at han er et godt menneske i modsætning til Mr. Wickham, som hun ellers længe har et godt øje til, men som er Mr. Darcys ærkefjende – og med god grund. Trekantsforholdet mellem Elizabeth Bennett, Mr. Darcy og Mr. Wickham danner åbenlyst forlæg for dramaet mellem Bridget Jones, Mark Darcy og Daniel Cleaver i Helen Fieldings roman, hvilket Fielding giver et ironisk hint om allerede i romanens begyndelse, da Bridget og Mark møder hinanden. Bridget noterer tørt, at det forekom hende “ret åndssvagt at hedde Mr. Darcy og stå for sig selv og se blæret ud ved en fest” (“Bridget Jones’ Dagbog”, s. 17) og refererer hermed til netop den scene i “Stolthed og Fordom”, hvor Elizabeth Bennett møder Mr. Darcy. Det sker ved en fest, hvor Mr. Darcy bruger det meste af aftenen på at stå og surmule i et hjørne og tale nedsættende om selskabet, herunder Elizabeth selv.
Også blandt bipersonerne er der åbenlyse hentydninger til “Stolthed og Fordom”. Bridgets mor er ligesom Elizabeths pinlig, højtråbende og voldsomt optaget af sin datters kærlighedsliv, mens Bridgets far ligesom Elizabeths foretrækker at holde sig for sig selv og er den af forældrene, datteren har det mest fortrolige forhold til. Både Bridgets og Elizabeths mor er desuden ved deres emsige og tankeløse opførsel lige ved at spolere deres datters lykke – og at det ikke går så galt fremstår i begge romaners logik som et klippefast bevis på, hvor stærk Mark Darcys / Mr. Darcys kærlighed er.
At Helen Fielding helt bevidst skriver sig ind i Jane Austens klassiske univers fremgår i øvrigt eksplicit af Bridget Jones’ lange og indgående diskussioner med sig selv og vennerne om BBC’s tv-serie “Stolthed og Fordom”, som kørte på britisk fjernsyn i 1996, det år, Fieldings roman foregår. Bl.a. er der fra Bridgets side meget snak om skuespilleren Colin Firths præstation – og ikke mindst hans behagelige fysiske fremtoning – i rollen som den surmulende, men under overfladen lidenskabelige Mr. Darcy! Derfor var det også lidt af et scoop i filmatiseringen af “Bridget Jones’ Dagbog”, at man fik selv samme Colin Firth til at lægge krop til Mark Darcy.
Det er ingenlunde tilfældigt, at Helen Fielding har valgt “Stolthed og Fordom” som forlæg for “Bridget Jones’ Dagbog”. Hermed opdaterer hun den diskussion om kvinders muligheder i samfundet, som altid ligger under overfladen i Jane Austens tilsyneladende sorgløse og muntre romaner. Jane Austens var først og fremmest satiriker og en yderst skarp iagttager af sin samtid, og det samme er Helen Fielding, der i singlekvinden finder et stærkt omdrejningspunkt for at skildre samfundet i slutningen af det 20. århundrede, nøjagtig ligesom Jane Austen gjorde det 200 år tidligere. Ligesom Jane Austen udleverer Fielding sine hovedpersoner og gør grin med dem, men på linje med Austen er hun også i sidste ende solidarisk med dem og insisterer optimistisk på, at det handler om at få det bedst mulige ud af de vilkår og muligheder, man – ikke mindst som kvinde – er født ind i. I dette spil står kærligheden – den ligeværdige og gensidigt respektfulde kærlighed – helt centralt, hos Fielding såvel som hos Austen. Feminismen i deres romaner bekender sig til latter snarere end til kamp, men det gør ikke budskabet mindre klart: Det handler om at tage sin skæbne i egne hænder.