Handlingen i Jonathan Franzens debutroman fra 1988, ”The Twenty-Seventh City”, udspiller sig i Franzens barndomsby, St. Louis. Titlen refererer til St. Louis’ nuværende status som den 27. største by i Amerika, og den peger indirekte på det faktum, at St. Louis tidligere var Amerikas fjerdestørste by. Grunden til denne statusændring er, at en stor del af St. Louis’ omkringliggende land blev spaltet fra tidligere i det 20. århundrede.
Fortællingen indledes med, at den amerikansk/indiske kvinde Jammu bliver ansat som politichef i St. Louis. Jammu er 35 år og har en fortid i indisk politi i Bombay, hvor hun formåede at eliminere korruption og inflation under Ghandis styre i midten af halvfjerdserne. Derfor har man i St. Louis stor tillid til, at Jammu kan være et stærkt symbol for Det Nye St. Louis. Selv forventer hun også hurtigt at blive ”Madam of the Mound City” (”Frue af jordhøjens by”), blandt andet ved at skabe en ejendomsværdistigning i midtbyen. Byens politikere og virksomhedsledere er skeptiske, og først da tilfældige bombesprængninger og tilsyneladende terrorrelaterede angreb rettes mod dem og andre af byens borgere, begynder de at samles om Jammu. Efterhånden viser det sig dog, at Jammus metoder ikke er helt pæne i kanten.
”The Twenty Seventh City” er som et forvarsel for det politiske klima, der opstår i kølvandet på romanens udkomme. Et klima, hvor angst og magt går hånd i hånd. Hvor politikere rent retorisk får angsten til at fylde i befolkningen – angst for terror, for klimaforandringer, for finanskrise og for det fremmede, og hvor dén politiker, der er bedst til at overbevise befolkningen om, at netop han bedst kan styre landet igennem en krise, vinder magten.
Romanen sætter de problematiske aspekter i det moderne samfund på dagsordenen ved at tematisere forholdet mellem den pæne rige del, som er beboet af hvide mennesker, og den fattige del, som i vid udstrækning er befolket af sorte. Mange byer er splittede, og det stiller store krav til politikerne om at samle befolkningen. I ”The Twenty-Seventh City” er korruption og konspirationsteorier en del af spillet mellem mennesker, og angst bliver den lim, der kan få befolkningen til at holde sammen og bakke op om politichefen.