I 2013 udgav Lars Frost ”Kongskilde NS 5100”. Under genrebetegnelsen Komedier bruger den overskrifter og kapitelinddelinger fra Sigmund Freuds ”Tre afhandlinger om seksualteorien”, der altså tegner bogens rids.
Indholdet stritter i mange retninger og består af lige dele erobringsdagbog, krimi, parforholdsbeskrivelser, generel samfundskritik og tanker om fortællerens hidtidige forfatterkarriere. Fortælleren vil undersøge, hvad ”der sker i samfundet og i litteraturen med det seksuelle” (s. 21), og hvad litteraturen og forfatteren kan og skal. Kongskilde NS 5100 er navnet på en serie af såmaskiner – måske et billede på den moderne mand, der af magtfulde og selvstændige kvinder er reduceret til såmaskine.
Fortælleren efterlyser temperament i kunsten, da han mener, at temperament er grundlag for al kunst. I en damebladsagtig beskrivelse af et oplæsningsarrangement på en højskole i Vestjylland anmeldes en række unge forfatteres værker – og deres tøj og hår. Han finder meget lidt temperament i denne unge litteratur, og det piner ham.
50718905
Selv skriver han i et energisk og fandenivoldsk sprog, der kan rumme udenlandske ord og fraser, fodnoter, der vokser sig længere end det kapitel, de indgår i, kapitaler, udbrud, citater og kursiveringer. Det er en fragmenteret skrift, læseren møder. Det, der holder teksten nogenlunde sammen, er fortællerens vedholdende optagethed af at have fejlet som menneske, at føle sig utilstrækkelig og ikke at have nogen at elske.
Mange passager handler om fortælleren, Lars Frost kaldet, og hans erobringer på københavnske barer. Der er mange ”rødkindede, forpustede piger” fra provinsen, der slår et smut forbi hans seng i lejligheden på Østerbro, men kæreste, børn og familie bliver det ikke til. Angiveligt på grund af det voldsomme selvhad, der afholder fortælleren fra at give sig hen til kærligheden.
I en anfægtet tone er romanen et portræt af en knap 40-årig mand, der har et hav af muligheder, men ikke formår at indfri de mest påtrængende drømme. Kvinderne får skylden for det meste og har på mange måder hovedrollen i bogen. Som mødre, elskerinder og de magtfulde kvinder, der ifølge fortælleren har sat sig på samfundet med deres skyhøje idealer om det perfekte liv med børn. De portrætterede mænd er temmelig vattede, og fædrene er ikke nogen, man kan se op til. Hvis de overhovedet er der. Som andet end såmaskiner.