Min Laslo

Citat
"Der er ingen der tænker, nåh hvad fanden, hende elsker jeg vel højt de næste par måneder og så holder det nok op og så finder jeg bare en ny. Den der elsker er sikker på at elske i en evighed og ved udsigten til at få mindre tilbage end netop det, ja så knækker livet over på midten og der er pludselig åbent de forkerte steder”.
”Min Laslo”, s. 104.

Kim Fupz Aakeson debuterede i 1993 med sin første roman rettet mod et voksent publikum. ”Min Laslo” er en eksperimenterende, rørende og smukt skrevet beretning om den unge saxofonist Laslo og hans forhold til den smukke sangerinde Nicole.

En alvidende jeg-fortæller indleder med at fortælle, at han sidder oppe en sen nat og skriver, og understreger dermed fra bogens indledning, at det blot er en fortælling, han finder på: ”Den er bare et indfald sådan en sort nat hvor jeg ikke kan falde i søvn, det er ikke andet” (s. 5).

Det ligger som forudsætning for Fupz Aakesons debutroman at illustrere, hvordan man altid bliver påvirket af en historie, selvom man er bevidst om, at det blot er fiktion. Og Fupz Aakesons mission lykkes: ”Min Laslo” er en gribende fortælling, hvor man tager sig selv i at håbe det bedste for det unge par, selvom man konstant bliver mindet om, at de ikke reelt eksisterer.

Selve fortællingen har Laslo som omdrejningspunkt. Han er en ung saxofonist, som har et godt udseende, men sjældent penge. I en ikke navngivet, fiktiv storby vælter han sig i affærer, indtil han møder sangerinden Nicole. De forelsker sig og flytter sammen i hendes lejlighed, mens de begge forsøger at tjene penge og få fodfæste i byens musikscene. Mens Laslo ikke får de jobs, han håber, ender et af Nicoles demobånd i hænderne på de rette. Nicole begynder at indspille og turnere med større kunstnere. Laslo ved, at han burde være glad på hendes vegne, men misundelse og frygten for at miste Nicole betyder, at Laslo i stigende grad træffer de forkerte valg.

Fupz Aakesons beskrivelser af kærligheden og frygten for at miste den er fremragende. Med en veludviklet sans for detaljen formår han at beskrive misundelse og mistro, som de fleste kender. Man lider med den fiktive hovedperson, som desperat forsøger at få Nicole til igen at kalde ham ”min Laslo”, som hun gjorde, da forholdet var nyt. Dermed får titlen sin dobbeltbetydning: Den dækker dels Laslos kamp for at bevare Nicole og dels fortællerens indgriben, som understreger, at Laslo er hans kreation.