Lyden af Eva

Citat
”En ny tid udelukker altid den gamle, Pigen kunne ikke gå tilbage og være som før, hendes krop tillod det ikke. Så hun spillede fnisende for de andre fnisede og hun konspirerede fordi det nu engang var konspirationer og ikke dukker der var inde i varmen."
”Lyden af Eva”, s. 81.

Ligesom debutromanen er Kim Fupz Aakesons roman ”Lyden af Eva” fra 1994 ikke mindst en bog om at skrive. Jeg-fortælleren er en nogen-og-tredive-årig forfatter, som har oplevet succes med sine tre tidligere bøger. Da han savner inspiration til sin fjerde, ringer han til kontaktlinjen 159 for at afsøge de historier, der kan gemme sig der. Næsten uden at gøre sig det bevidst ender han med at udgive sig for at være en ung kvinde, Eva, da han får en mandlig person, Adam, i røret. Det bliver indledningen på en lang række samtaler, som gradvist eskalerer.

Den bibelmetaforik, som hovedpersonernes navne mere end antyder, lader sig langsomt udfolde: Kvinden der forråder manden. I ”Lyden af Eva” er paradokset, at kvinden slet ikke er kvinde. Den bibelske metaforik er mere en underfundig baggrund til en historie om leg med kønsidentiteter og ikke mindst faren ved at udviske grænsen mellem virkelighed og fiktion.

I sine daglige samtaler med Adam begynder fortælleren at opdigte Evas fortid. Han skriver hendes fiktive historie, som for Adam fremstår som sandheden om en tragisk kvindeskæbne. En fiktiv Eva, som knuser alle mænd, hun kommer i nærheden af; en bibelsk parabel og moderne Pandora i én.

Langsomt skrider grænsen mellem fiktion og virkelighed. Evas historier og de stævnemøder, ”hun” sætter op med ham, begynder at påvirke ham. Mens Adam tigger om et reelt møde med den Eva, han møder i telefonen, bliver han mere og mere rådvild frem mod romanens dramatiske finale, hvor grænsen mellem virkelighed og fiktion bryder helt sammen. Fortælleren bliver til tider nærmest fanget af sin egen kreation, hvilket stilistisk underbygges af, at vi aldrig hører fortællerens navn. Det eneste navn, han går under, er det pigenavn, han har givet i en telefonsamtale: Eva.

”Lyden af Eva” er en fængslende, unik og meget poetisk roman om grænsen mellem fiktion og virkelighed. Ligesom i ”Min Laslo” er romanens omdrejningspunkt skaberværket, og den måde enhver modtager vil opleve fiktionen på.