I ”Jonna er 54” fra 2009 vender Kim Fupz Aakeson for første gang siden ”Lyden af Eva” tilbage til at have én reel hovedperson. 54-årige Jonna lever et ensomt og isoleret liv uden nære venner, kolleger eller mand. Hun er pantefoged og varetager usentimentalt rydningen af gældstyngede virksomheder.
Jonnas maniodepressive søn Peter, der er maler, har flere gange forsøgt selvmord, og i bogens åbning gør han det igen. Hans forlovede forlader ham, mens han ligger på hospitalet, og da han bliver udskrevet, flytter han hjem til sin overbeskyttende mor.
27693318
Peter fatter interesse for Jonnas hushjælp Katrine og vil gerne bruge hende som model til sine malerier. I håbet om at han vil få det bedre, hvis han igen begynder at male, betaler Jonna Katrine for at sidde model.
Da Peter og Katrine indleder et seksuelt forhold, begynder Jonna at betale Katrine yderligere for at opretholde dette forhold, og Katrine bliver en slags prostitueret, betalt af Peters egen mor.
Mens vi følger Jonnas trivielle hverdag og hendes kamp for at gøre Peter glad, klippes der til fortællinger fra hendes ikke udpræget lykkelige barndom og ungdom. Romanen opnår ikke mindst sin dramatik gennem det næsten totale fravær af reaktion og følelser hos hovedpersonen – i sin beskrivelse af en skæbne, som lader til blot at lade livet diktere sig selv uden nogensinde at træffe nogen reelle valg. Jonna fremstår hverken frustreret og livstræt eller tilfreds og glad. Kun i forholdet til Peter udviser Jonna følelser, men her er de til gengæld så koncentrerede, at hun træffer de forkerte valg i sin iver efter at gøre Peters liv godt.
Studiet af Jonna på 54 er en foruroligende beskrivelse af en sært karakterløs hovedperson. Kim Fupz Aakeson skaber et portræt af en kvinde, der er så skræmmende grå og ordinær, at historien bliver det modsatte.