Fra Garfields debutstykke ”Hyg jer!” til det seneste ”Vangså” er der flere gennemgående temaer og sammenflettede røde tråde. Som oftest er det de nære relationer, der underkastes dramatikerens skarpe øje – og pen – i det man kunne kalde et antropologisk nærstudie af danskernes parforhold og familieliv. Og det er ikke de hyggelige eller uproblematiske sider af relationerne, der optager Andreas Garfield, tværtimod udfordrer han sine karakterer ved at bringe dem i situationer, der kræver, at både publikum og karaktererne selv må reflektere over deres opførsel, holdninger, gøren og laden. Samtidig har hans stykker ofte det, man kunne kalde et 'overtema', som enten rummer en aktualitet eller et tabu, som Garfield ønsker at afdække for eksempel Irak-krigen (”Hjem kære hjem”), Vollsmose-sagen (”Den 13. nævning”), at miste et barn (”En plads i mit hjerte”). Garfield illustrerer elegant store etiske eller moralske dilemmaer ved at sætte dem i scene mellem det, der skal forestille at være helt almindelige mennesker, som de fleste kan relatere til.