Andreas Garfield

Artikel type
voksne
journalist og cand.mag. Katrine Sekjær, iBureauet/Dagbladet Information.
Main image
Garfield, Andreas

”Kunsten er sandere end virkeligheden, men virkeligheden er mærkeligere end kunsten”. Elsa Gress´ord rammer meget godt Andreas Garfields dramatik, der nok tager udgangspunkt i virkeligheden, men gennem fiktionen skrues med et dramatisk twist, så realismen krystalliseres i en form, man kunne kalde ’mere virkelig end virkeligheden’. Der er fart over feltet, skarpe iagttagelser, fine menneskeskildringer og en god portion humor, når Andreas Garfield tager livtag med hverdagen og sætter den i scene. 

51614798


Blå bog 

Født: 1976.

Uddannelse: Dramatikeruddannelsen ved Århus Teater, 2007.

Debut: Hyg jer! Drama, 2001.

Priser: Årets Talent Reumert, 2007. Scenekunstudvalget, 2008.

Seneste udgivelse: Vi elsker thaidamer. Drama, 2015. Drama.

 

Baggrund

Andreas Garfield er født i Sønderjylland i 1976, han er søn af præst og forfatter Rolf Garfield Mortensen og præst Karen Marie Mortensen. I 1985 flyttede han til København, hvor han har boet lige siden, bortset fra de tre studieår på Dramatikeruddannelsen i Århus. Garfield debuterede som dramatiker i 2001 med stykket ”Hyg jer!”, men det store gennembrud fik han med forestillingen ”Hjem kære hjem” (premiere på Teater Grob i 2007), et trekantsdrama, hvor en soldat, netop hjemvendt fra Irak, inviteres til middag hos sin barndomsven og dennes kæreste. I dette stykke demonstrerer Garfield en evne, der må siges at være kendetegnende for hans dramatik; nemlig et uovertruffent talent for at gøre en generel - og her storpolitisk – problemstilling nærværende, ved at sætte den ind i mellemmenneskelige relationer i et hverdagsliv, de fleste kan identificere sig med. Garfields modtog foruden en del opmærksomhed og ros, en Talent Reumert for stykket.

Forfatterskabets udvikling og temaer

Fra Garfields debutstykke ”Hyg jer!” til det seneste ”Vangså” er der flere gennemgående temaer og sammenflettede røde tråde. Som oftest er det de nære relationer, der underkastes dramatikerens skarpe øje – og pen – i det man kunne kalde et antropologisk nærstudie af danskernes parforhold og familieliv. Og det er ikke de hyggelige eller uproblematiske sider af relationerne, der optager Andreas Garfield, tværtimod udfordrer han sine karakterer ved at bringe dem i situationer, der kræver, at både publikum og karaktererne selv må reflektere over deres opførsel, holdninger, gøren og laden. Samtidig har hans stykker ofte det, man kunne kalde et 'overtema', som enten rummer en aktualitet eller et tabu, som Garfield ønsker at afdække for eksempel Irak-krigen (”Hjem kære hjem”), Vollsmose-sagen (”Den 13. nævning”), at miste et barn (”En plads i mit hjerte”). Garfield illustrerer elegant store etiske eller moralske dilemmaer ved at sætte dem i scene mellem det, der skal forestille at være helt almindelige mennesker, som de fleste kan relatere til.