Mor og Busser skal skilles

Citat
”Busser siger, at Emma og mig nok ikke har lagt mærke til det, men at Carl og Gustavs mor udsender et ret kraftigt lys, når hun sidder ude i køkkenet, og man dæmper lampen over spisebordet med drejeknappen, og det er derfor, siger Busser, at hun altid venter med at tænde for vaskemaskinen og gå ned med skraldet, til Carl og Gustavs mor er gået om morgenen, fordi hun er bange for, at det skal få lyset omkring hende til at forsvinde.”

”Mor og Busser skal skilles”, s. 89.

Under genrebetegnelsen Romantisk tragedie udgav Kristina Nya Glaffey i 2016 ”Mor og Busser skal skilles”, der lægger sig i direkte forlængelse af ”Mor og Busser” fra 2014. Igen er det et af de to børn, der fortæller, og igen er det hverdagen på Nørrebro, der er rammen. Men mor og Busser er blevet skilt, og de forsøger på forskellig vis at forklare, hvordan man pludselig kan holde op med at synes om det menneske, man hidtil har elsket.

Busser er flyttet i kollektiv på Jagtvej og er blevet kæreste med Carl og Gustavs mor, som mor også har været kæreste med. Mor er blevet kæreste med den fælles bekendte Maja, og det lesbiske miljø i København skildres som meget småt: Her har de fleste hjulpet hinanden med at samle IKEA-møbler, og de fleste har drukket store fadøl sammen på baren Vela.

52603862

Mor og Busser drikker tit kaffe sammen og diskuterer blandt andet, hvilken betydning deres opvækst har haft, og hvad de opdrager deres børn til. De er ikke enige om, hvor mange røverhistorier, børnene skal fyldes med, og hvor meget bland-selv slik man må spise før aftensmaden. Det er umiddelbart det helt nære perspektiv med familieliv, arv og miljø, som romanen udfolder, og det er evident, at familiekonstruktioner kan se ud på utrolig mange måder.

Da børnene til slut rejser på charterferie til Tenerife med Busser, Carl og Gustav og deres mor, indkapsler de forestillingen om en lykkelig, sammenbragt regnbuefamilie, velvidende at den konstruktion er lige så skrøbelig og fuld af fejl som alle de andre. Romanens stilfærdige pointe må være, at man må prøve at finde sin egen måde at være familie på, med eller mod normen.

Fortællingen er komponeret som alenlange referater af mor og Bussers udsagn og samtaler. Nogle steder løber sætningerne over flere sider, hvor handling, refleksion og detaljer skrives sammen i en lang rytmisk strøm. De voksnes til tider vel billedrige sprogbrug granskes, når fortælleren forklarer, hvad svære ord som trædemølle, socialist og hæmninger betyder, og i det hele taget er det klart, at verden er skabt af de ord, vi bruger om vores virkelighed.