Ulvenes rige

Citat
“Angsten jog igennem hende som et elektrochok, smerten lagde sig tungt på hendes bryst. De træk sagde hende noget, men hun kunne ikke sætte et navn på dem eller sætte dem i forbindelse med en bestemt hændelse. Hendes hukommelse var som en sort tunnel. Hvor havde hun set det ansigt før?”
“Ulvenes rige”, s. 12.

“L’Empire des Loups” fra 2003 (“Ulvenes rige”, 2005) er ligesom ”De blodrøde floder” bygget op over to gådefulde sager. De har umiddelbart intet med hinanden at gøre, men ender til slut med at blive flettet sammen til én historie.

I det ene handlingsspor følger vi den 31-årige Anna Heymes, der plages af hukommelsessvigt og skræmmende hallucinationer. Hun kan f.eks. pludselig ikke genkende ansigter, selv ikke sin egen mands. Hendes identitet er simpelthen ved at gå i opløsning. Da Anna desuden opdager, at hun har tydelige ar efter en plastikkirurgisk operation, går det op for hende, at hun nok ikke er så psykisk syg, som omgivelserne forsøger at bilde hende ind. Hun flygter derfor ud i Paris' gader for at løse gåden om sin egen skæbne.

Sideløbende med dette efterforsker politikommissær Paul Nerteaux tre sadistiske kvindemord på illegale arbejdere i den tyrkiske del af Paris kaldet “Lille Istanbul”. Fælles for de døde er, at de alle er blevet udsat for grusom tortur. Nerteaux søger hjælp hos den pensionerede og dybt korrupte strisser Jean-Louis Schiffer, der kender bydelen som sin egen bukselomme. Sammen kommer de på sporet af De Grå Ulve, en højreekstremistisk tyrkisk-nationalistisk mafia, der blandt andet styrer narkohandlen i Paris.

25627857

De to spor nærmer sig langsomt hinanden, og Annas forbindelse til mordene i den tyrkiske bydel begynder at stå mere og mere klart. I en intens finale i Istanbul forløses jagten på sandheden i en eksplosion af vold og død.

I “Ulvenes rige” beskæftiger Grangé sig blandt andet med emner som hjernevask, terrorisme, organiseret kriminalitet og tyrkisk nationalisme. Han beskriver et skræmmende Europa, der i skyggen af 11. september er præget af terror, frygt, korruption og konspirationer samt religiøse og racemæssige spændinger. Stærkest står beskrivelsen af indvandrerkvarteret “Lille Istanbul” i det multietniske Paris. Her kan man godt glemme alle smukke tanker om integration, for i bogen bliver bydelen beskrevet som et samfund i samfundet. Vi bliver taget med på en infernalsk rejse ned i en underverden, hvor fattige indvandrere arbejder under slavelignende vilkår. I dette noir-univers, hvor angst og frygt er overalt og kun tristesse og umenneskelighed trives, er de officielle myndigheder helt sat ud af spillet. Det er et indblik i en rå virkelighed, man som privilegeret nordeuropæer må skamme sig over finder sted midt iblandt os. Dette sker dog ikke på bekostning af thrillerdelen af bogen, der serverer en intens cocktail af perverterede drab, racistisk politivold og hemmelige sammensværgelser.

Romanen blev filmatiseret i 2005 af Chris Nahon med Jean Reno i hovedrollen.