Møgkællinger

Citat
”De fleste monstre er rædselsvækkende, unaturlige skabninger, eller de er overnaturlige mennesker, født med ulvetræk og den slags. Amazoner derimod er rigtige kvinder, født som rigtige kvinder, men de er sociale monstre, fordi de opfører sig som mænd og optræder akkurat så råt og hensynsløst som mænd.”
”Møgkællinger”, s. 113.

Den femte krimi med journalisten Karin Sommer ”Møgkællinger” (2010) udforsker, hvordan medier og samfundet ville reagere, hvis kvinder begyndte at overfalde mænd, i samme omfang som mænd overfalder, myrder og voldtager kvinder. Det er et provokerende udsagn at kønne voldsstatistikkerne, men det er alvorligt ment fra Gretelise Holms side.

Karin Sommer er for nylig blevet enke og kæmper både med sorgen over tabet af sin mand og med pensionistlivets trivialitet. Heldigvis bliver hun kontaktet af en kvinde, som mener at hendes mand har været udsat for et justitsmord og er blevet uskyldigt dømt for mordet på en ung kvinde. Samtidig har en kvindelig morder taget det på sig at hævne hver voldtægt på en kvinde med en tilsvarende grov ydmygelse og voldshandling på en mand. Umiddelbart er der ikke nogen sammenhæng mellem de to handlinger, men som Karin Sommer, der nyder igen at arbejde som undersøgende journalist, graver dybere ned i sagen, har de to begivenheder alligevel nogen fællestræk.

28373988

Som man kan forvente, skaber sagen om den kvindelige hævner en del opmærksomhed i medierne. Ved sine ofre efterlader hun sedler, der siger at ”For hver voldtaget kvinde kastrerer vi en mand” (s. 55), og med dyb sarkasme lader Holm derefter en af de mandlige politibetjente sige ”Så ville de sindssyge møgkællinger få nok at bestille. Hvor mange voldtægtssager har vi liggende lige nu? 15-20 stykker, tror jeg” (s. 55). Dette er nemlig Holms overskyggende budskab, at volden mod kvinder er så normaliseret, at man ikke hæver et øjenbryn over 20 voldtægter, mens en tilsvarende voldshandling mod én mand tiltrækker sig hele pressens opmærksomhed.

Holm citerer desuden fra Amnesty Internationals kritik af Danmarks retspraksis vedrørende voldtægter, hvor kun én ud af fem anmeldte voldtægter ender med en dom i retten, og det er tydeligt, at Holm med krimien vil gøre opmærksom på et overset emne. I ”Møgkællinger” retter Holm fokus på to af sine journalistiske stofområder: kvinderettigheder og retspraksis i Danmark, to områder som hun har stærke og for Danmark, ikke særlig flatterende meninger om.