Gretelise Holms serie om Karin Sommer er af gode grunde blevet læst ind i den bølge af femikrimier, der er skyllet ind over Skandinavien i starten af dette århundrede. Sammenligningen skyldes, at serien har en kvindelig hovedperson, fokus er lige så meget på privatliv som på plot, problemstillinger som køn og magtstrukturer står stærkt i alle bøgerne og ikke uden betydning så er Holm en kvindelig forfatter. Det ligger således lige for at sammenligne Karin Sommer med lignende heltinder som f.eks. Liza Marklunds Annika Bengtzon eller Sara Blædels Louise Rick. Men selvom der er klare paralleller, er der også den store forskel på Holms karakter, at hun er markant ældre end de fleste andre heltinder i femikrimigenren. Det betyder, at der er forskel på, hvilke problemstillinger karakteren kan stilles overfor. For eksempel er de sædvanlige problemer i femikrimien om livet i småbørnsfamilien ikke aktuel for Karin Sommer. Man kan derfor også placere Holms forfatterskab i den på dansk jord endnu spæde genre womanlitt, der som navnet antyder ligger i forlængelse af chicklitt-litteraturen, men som altså henvender sig til et ældre læsersegment. Dog slår Holm en mere alvorlig tone an i sine bøger, end womanlitt-genren normalt lægger op til.
I sine krimier følger Holm som tidligere nævnt en stærk skandinavisk tradition for samfundsengagement og kapitalismekritik, som vi kender det fra f.eks. Sjöwall & Wahlöö og Henning Mankell. Holms persongalleri er desuden kendetegnet ved ofte at være en slet skjult udgave af virkelige personer eller mediesager, som f.eks. en politiker der ikke overholder sin bopælspligt, eller et fremmedfjendsk parti med regeringsindflydelse. Denne måde at beskrive Danmark på, under et gennemsigtigt slør af fiktion, er Hanne-Vibeke Holst mester i, en forfatter som Holm deler flere fællestræk med, ikke mindst i lyset af Holsts roman ”Dronningeofret” (2008), der også havde en ældre kvinde som hovedperson og som også har en erklæret feministisk dagsorden med tydelige referencer til samtidens politiske sager.