Baggrund

Citat
”Siri ligger på ryggen, kan ikke få tankerne væk fra maven. De siger at der er tomt derinde. Hendes barn har gjort sig usynligt for ultralyd og røntgen. Men hun ser det. Lægernes ord runger. Forkert udtryk i forkert ansigt. Men hun diskuterer ikke sit livs vigtigste begivenhed med halvhjerner. Børn kommer fra et sted de har glemt. Hendes kommer fra Indien. Hun hører barnets stemme i sit hjerte.”

”Evighedsbørnene”, s. 34.

Beate Grimsrud blev født i Norge i 1963 og voksede op i Oslo-forstaden Bærum. I 1984 kom hun til Sverige for at gå på forfatterlinjen på højskolen BiskopsArnö. Siden da har hun boet og arbejdet i Sverige og er i dag bosiddende i Stockholm. Hun debuterede i 1989 på svensk med novellesamlingen ”Det fins grenser for hva jeg ikke forstår” og hendes gennembrudsroman ”At smyge forbi en økse” kom på norsk i 1998 og året efter på svensk.

Grimsrud skriver alle sine bøger på både norsk og svensk. Om at veksle mellem sprogene siger hun: ”Den første bog var på norsk, og senere oversatte jeg den selv. Nej, jeg har ingen problemer med at skifte mellem sprogene. Måske skyldes det, at jeg er ordblind, jeg var ligesom vant til, at det altid blev forkert og derfor tager jeg det lidt lettere.” (Ingela af Geijerstam: Jag är duktig på att göra ingenting. Albert Bonniers Förlag, 2002. Egen oversættelse).

Grimsrud har igennem de seneste 20 år både skrevet romaner, noveller og børnebøger, og sideløbende med sin skønlitterære virksomhed har hun arbejdet med teater, fjernsyn og film. Hun har været regissør på en tv-dokumentar og en kortfilm om kvindeboksning, som er hendes store lidenskab. Selv fortæller hun om at skifte mellem mange og forskellige genrer: ”Jeg holder af alle mine bøger, men har ikke tænkt mig at skrive så mange. Den følelse havde jeg allerede efter den første bog, det bliver ikke til dusinvis af bøger. Jeg må tage mig af hver og én. Derfor passer vekselvirkningen mig fint, at variere mellem at skrive dramatik og prosa.” (Ingela af Geijerstam: Jag är duktig på att göra ingenting. Albert Bonniers Förlag, 2002. Egen oversættelse).

De fleste af Beate Grimsruds bøger har et element af selvbiografi over sig, og der er mange direkte referencer til hendes eget liv. Det planter en tvivl hos læseren om grænsen mellem fiktion og fakta, og modtagelsen af hendes bøger har ofte været centreret om denne bevægelse.

Dette portræt tager udgangspunkt i de norske udgaver af Grimsruds værker, i de tilfælde, hvor de ikke er oversat til dansk.