Beate Grimsrud blev født i Norge i 1963 og voksede op i Oslo-forstaden Bærum. I 1984 kom hun til Sverige for at gå på forfatterlinjen på højskolen Biskops Arnö. Efterfølgende arbejdede hun i Sverige, og var bosiddende i Stockholm indtil sin død i sommeren 2020. Hun debuterede i 1989 med novellesamlingen ”Det fins grenser for hva jeg ikke forstår” og hendes gennembrudsroman ”At smyge forbi en økse” kom på norsk i 1998 og året efter på svensk.
Grimsrud skrev alle sine bøger på både norsk og svensk. Om at veksle mellem sprogene fortalte hun: ”Den første bog var på norsk, og senere oversatte jeg den selv. Nej, jeg har ingen problemer med at skifte mellem sprogene. Måske skyldes det, at jeg er ordblind, jeg var ligesom vant til, at det altid blev forkert og derfor tager jeg det lidt lettere.” (Ingela af Geijerstam: Jag är duktig på att göra ingenting. Albert Bonniers Förlag, 2002. Egen oversættelse).
Grimsrud skrev gennem sit forfatterskab både romaner, noveller og børnebøger, og sideløbende med sin skønlitterære virksomhed arbejdede hun med teater, fjernsyn og film. Hun har været regissør på en tv-dokumentar og en kortfilm om kvindeboksning, som var hendes store lidenskab. Selv udtalte hun om at skifte mellem mange og forskellige genrer: ”Jeg holder af alle mine bøger, men har ikke tænkt mig at skrive så mange. Den følelse havde jeg allerede efter den første bog, det bliver ikke til dusinvis af bøger. Jeg må tage mig af hver og én. Derfor passer vekselvirkningen mig fint, at variere mellem at skrive dramatik og prosa.” (Ingela af Geijerstam: Jag är duktig på att göra ingenting. Albert Bonniers Förlag, 2002. Egen oversættelse).
De fleste af Beate Grimsruds bøger har et element af selvbiografi over sig, og der er mange direkte referencer til hendes eget liv. Det planter en tvivl hos læseren om grænsen mellem fiktion og fakta, og modtagelsen af hendes bøger har ofte været centreret om denne bevægelse.
Beate Grimsrud døde som 57-årig efter flere års kræftsygdom i juli 2020, kort tid efter at have udgivet sin sidste roman, ”Jeg foreslår, at vi vågner”, der netop handler om en kræftsyg kvinde. Bogen blev efter hendes død tildelt den norske litteraturpris Brageprisen, og en del af juryens begrundelse lød: ”Gennem hele forfatterskabet har Grimsrud skabt sprælske, uforudsigelige romaner som kendetegnes af legende tankespring, originale refleksioner og humoristisk overskud, selv når det handler om dybt alvorlige ting (…) Fortællerstemmen byder på en veludviklet sans for humor, selv når det ser allermørkest ud, og mellem linjerne bliver alt fra gamle eventyr til ibsenske karakterskikkelser brugt til at skabe klang og fylde.” (Brageprisen.no, egen oversættelse).