Endnu ikke

Citat
”Har du et netværk? Nej. Hvem omgås du? Ingen. Hvornår har du sidst inviteret gæster eller en gæst? Jeg har da aldrig inviteret gæster. Hvornår modtog du sidst en invitation? Det er et halvt år siden, jeg meldte afbud.”

”Endnu ikke”, s. 123.

I ”Endnu ikke” fra 2016 tegner Vibeke Grønfeldt et portræt af den fiktive forfatter Elvine Brink gennem et sammenflet af dagbogsnotater, der bevæger sig fra tidlig barndom over ungdommen op til nutiden. 

Elvine Brink er en outsider, og hendes sortsyn på det levede liv og hendes egen fremtid slås fast i romanens første linje, hvor hun skriver: ”Min tid kom ikke”. Som barn efterlades Elvine i en papkasse, hvor hun bliver fundet af en kvinde, der tager hende til sig og påtager sig rollen som hendes mor. Da Elvine er syv år gammel, bliver hun misbrugt – en episode, der kun bliver beskrevet henkastet i romanen, og som vidner om, at den barske start på livet har gjort hende både hårdhudet og kynisk.

Allerede fra barnsben udviser Elvine stor mistillid til og afvisende adfærd over de personer, som forsøger at nærme sig hende. Fra den unge og kønne vikar på skolen, der tilbedes af de andre elever, men som Elvine synes er en ”fedtegås” til klassekammeraten Klara, der gerne vil lege, men som Elvine kontant meddeler, at det aldrig kommer til at ske. Heller ikke som voksen viser Elvine interesse i at skabe nære relationer.

52541964

Hun ulejliger sig ikke med løs snak, når hun løber ind i gamle bekendtskaber ved fryseren i supermarkedet, og hun er ikke bleg for at stikke en hvid løgn for at undvige en invitation. Det selvvalgte fravalg af sociale relationer har gjort, at hun som aldrende kvinde lever en ensom og lettere alkoholiseret tilværelse. Hun har ingen interesse i materielle værdier, og hendes økonomi er ikke eksisterende. Hun er distræt, depressiv og har konstant tanker om døden.

Det eneste, der synes at interessere Elvine, er at skrive. Hun er en skarp iagttager med sproget i sin magt, og med netop sproget skabes en form for kontrol over de brudstykker, der udgør hendes ellers grå og triste liv. Nøgternt og til tider galgenhumoristisk gransker hun den tid, hun lever i. Nye og gamle værdier sættes til debat, både dem, der gør sig gældende i det lille lokalsamfund, hvor hun er vokset op, og mere vidt udgående og politiske anliggender som sundhedsvæsnet, forbrugerisme og vores brug af internettet. 

Elvine Brink har ikke så få fællestræk med Agate, der er hovedperson i ”Mindet” (2005), ”I min tid” (2006), ”Indretningen” (2008) og ”Livliner” (2011).