Marie Grønlykkes første roman udkom i 2006 under titlen “I morgen skinner solen”. Her vendes blikket mod det sydsjællandske landsbymiljø og et umage par, den fornuftige Johanne og lykkesmeden Finn Ove.
Johanne går i kirke hver søndag, holder af at synge salmer og tager sig velopdragent af sin kværulantiske mor og halvfordrukne far. Og så beder hun til Gud om, at hun en dag vil møde en god mand og stifte familie. Da Johanne hører den tidligere malersvend og dørsælger Finn Ove synge i kirken, bliver hun ramt af Amors pil. Det må vel nærmest være et tegn fra Gud. Snart efter bliver Johanne og Finn Ove gift, selvom moderen er imod, og det er måske også et tegn fra de højere magter, at det ikke kan foregå i en kirke, fordi Finn Ove har været gift før. Men gift bliver de, på rådhuset, og Johanne er lykkelig. Hun passer sine katte, som bliver flere og flere, og beder til Gud om et lille barn. Det viser sig dog, at Finn Ove er blevet steriliseret og aldrig kan få andre børn end det, han har fra sit tidligere ægteskab. Det er selvfølgelig en streg i regningen, men Johanne lader sig ikke slå ud. Heller ikke, da Finn Ove kommer i fængsel for bedrageri og underslæb, og de forskellige huse, han undervejs køber til Johanne, ryger på tvangsauktion.
26102014
Johanne er det fuldkomment gode menneske, som langsomt bliver ædt op indefra. Hver gang Finn Ove kaster sig ud i et nyt forretningseventyr, gnaver ormen nye sår inde i maven på Johanne. Hun vil helst bare gå lige ud af landevejen. Når hun går lange ture, kan hun tænke på markens liljer, salmevers og gamle dage og minde sig selv om, at både Finn Ove og moren er gode, ordentlige mennesker, som hun bør holde af, være taknemmelig for og tilgive. Det er hendes kristne pligt. Men er det det værd? Bogen igennem tigger man som læser Johanne om at forlade sin rastløse og urealistiske mand, men er det muligt?
“I morgen skinner solen” tematiserer den opofrende kvinde, og historien om Johanne og hendes forliste drømme er næsten tragisk, men Grønlykke formår at holde tonen lys og poetisk, og undervejs er romanen krydret med masser af sjove henvisninger til tidens gang og en mundret realisme med sans for god dialog og stille humor. Sidst i bogen fornemmer man dog, at selv forfatteren har lyst til at ruske op i Johanne, som hele tiden tænker, at i morgen bliver det bedre – hvis bare Finn Ove kunne få sit gamle job som dørsælger tilbage.
Gennem Finn Oves mange forliste projekter følger bogen også Danmarks udvikling. Først er Finn Ove maler, sælger og kirkesanger, så bliver det campingvogne og udestuer og til sidst selskabstømning og de helt store penge – tjent på et hul i lovgivningen, som den daværende skatteminister ikke fik lukket.