I 1988 udkommer Grotrians digtsamling "Kollage". Som titlen antyder, benytter han her en collageteknik, hvor de sproglige billeder klippes i stykker og sættes sammen på en ny måde ligesom fotoalbummets fotografier, som klippes i mindre dele i et af samlingens digte. Collageteknikken tematiserer en omgang med sproget, hvor ordene er rene objekter, som klistres på det hvide papir.
Der stræbes ikke efter at få digtene til at harmonere som organiske enheder. Derimod skaber den fragmenterede billeddannelse næsten drømmende, surrealistiske billeder som en "kongelig svane i kamp med et højhus" og "kagerne (der) gror under havfruens brudeseng" i to af samlingens digte, som begge er titelløse. Tilsyneladende uforenelige elementer fra vidt forskellige sammenhænge sættes sammen og skaber ny betydning. De forskellige elementer sidestilles, og digtene forsøger på denne måde at bevare de modsætninger og kontraster, der opstår.
Det er ligeledes kendetegnet for Grotrians collagedigte, at der i de fleste tilfælde ikke findes et subjekt. Der synes nærmest at sidde en hånd uden for digtet, som klipper og klistrer dets inventar til. Det er også et træk ved Grotrians poesi, at betydning opstår på baggrund af associationer, der hele tiden medfører spring i meningsdannelsen. Sammenligninger og sammenstillinger er ofte forankret i en lighed i form som kloder, æg, øjne, der har den runde form til fælles.
I samlingen ser man også en leg med gængse sproglige talemåder. Der er netop ikke tale om, at der er salt til mit æg, mens jeg står i vand til knæene men derimod:
"Også denne morgen er der fugl til mit æg, jeg har spist det
Når jeg vil rette på grynene står jeg til knæet i mælk
Jeg nævner en verden af yoghurt og hælder den sammen".
Ifølge Grotrian er det nødvendigt at bryde de gængse talemåder for at åbne omgangen med verden på ny: "Sproget er stoppet med klicheer, det gælder om at undergrave dem og nå frem til nye udtryk." (Brevveksling med Grotrian i Stefan Kjerkegaard: Digte er bjergede halse). Æg er desuden i forfatterskabet et symbol for den digteriske fantasi eller inspiration, hvilket digtet også omhandler. En tematisering af selve det digteriske arbejde ses også i ord som "rette", "nævne" og "hælde sammen".