I 2015 udgav Katrine Marie Guldager femte bind i sin Køgekrønike. Den har titlen ”Bror og søster”, der også er tema for romanen.
Henry er kommet ud af fængslet, efter at han i slutningen af ”Peters død” slog en mand ihjel. Nu skal han finde fodfæste i tilværelsen, men det viser sig temmelig vanskeligt. Udover at han skal sone med sig selv, skal han bevise sin renhed over for familie og venner. I kollektivet har de besluttet, at han ikke må flytte ind, og da han har fortalt Leonora, at han først fik og siden mistede deres fars opsparing på 50.000 kr., vil hun heller ikke vide af ham. Først da han møder den imødekommende og varme Sally, føler han sig igen set og elsket.
Leonora er endelig blevet velsignet med et barn, og hendes største kval er, at hun sender lille Maria i børnehave for selv at have tid til at male. Efter sin fars død har hun oplevet en besættende kunstnerisk trang, og man forstår, at det i 1976 ikke var velset at institutionalisere sit barn for at realisere sig selv.
51735706
Deres mor Lilly bor alene i en toværelses lejlighed og møder en dag den amerikanske indianer Black Hawk. Deres fælles sjælerejse udmønter sig i, at ulven forlader hende, og hun er fri for første gang siden sin bryllupsnat. Det betyder også, at ulven er på fri fod, og ikke overraskende følger den efter hende til Køge, hvor den skamferer Leonora og tager bolig i Henrys krop.
Året er 1976, og tidsbilledet står i skarpe farver. Leonora er med sin veninde Nina på emanciperet kvindelejr, og i kollektivet diskuterer de, hvorvidt kapitalismen er årsag til mænds magtfulde dominans i sexlivet. Den rummelighed, kollektivet og det frigjorte menneske forventer af sig selv, halter dog ofte, når det kommer til stykket. Familien er arnested for identitet og socialisering, og som romanserien skrider frem, blotlægges et udvalg af de uundgåelige familiære sorger og glæder. Enhver familie er ulykkelig og lykkelig, hedder det.
Som de foregående bind handler ”Bror og søster” om skyld, skam og egoisme og italesætter forholdet mellem individ og fællesskab – her som familie, kollektiv og samfund. Hvor går den enkeltes grænser, og hvem bestemmer, hvornår de må overskrides? Kernefamilien er udfordret, men det er ikke klart, hvad der skal stå i stedet.