Sjette og sidste bind i Katrine Marie Guldagers Køge-krønike udkom i 2016 med titlen ”Ilden”, hvilket er et centralt billede i romanen: Hvilken ild brænder i dig og vil den fortære dig?
”Ilden” har Leonora som sin primære karakter, og hun bliver sat på prøve af både sin bror Henry og sin mor Lilly, der splittede familien ad, da hun i sin iver efter at realisere sin kunstnerdrøm forlod børn og mand på Marievej i Køge, mens børnene var små. Henry og Lilly gør alt, hvad de kan, for at få samlet familien, inden det er for sent, men Leonora har fået nok af sin egoistiske bror og egenrådige mor, så hun forsøger at opretholde en distance til de to.
Leonora har gang i sin kunstnerkarriere og sælger alt, hvad hun udstiller, men en dag går det galt: Den ulv, hun netop har malet, springer ud af lærredet og skambider hende. Den ulv, som Lilly fostrede på sin bryllupsnat, lever i familien endnu, manifesteret i angst og senere en depression, der lægger Leonora ned.
Det psykoanalytiske perspektiv er udtalt også i denne roman, og de psykologiske udlægninger af, hvordan man som forældre påfører sine børn smerte, uanset hvor godt man gør det, forekommer næsten som en apologi for alle de forældre, der har fejlet.
52527910
Indfølende er skildringerne af Leonoras drømmende datter Karen Margrethe, der skriver historier. Hun indleder romanen i et H.C. Andersensk tableau, hvor køkkenskabets glas taler sammen, og hvor det fine håndlavede glas ”købt af det svenske hof” truer med at kaste sig ud over kanten, fordi det føler sig udenfor. ”Men vi er alle bare glas,” svarer et af de andre glas.
Den flittigt kommenterende fortæller kaster krasse blikke på kvindekampen, klassekampen og familieeksperimenterne og minder om, at alle frigørende kampe har konsekvenser og avler modbevægelser. Et helt kapitel er viet til de blokader og demonstrationer, den første Schlüterregering mødte som følge af dens nedskæringer på dagpenge, kontanthjælp og boligsikring. Leonoras godmodige mand Klaus er aktiv socialdemokrat og fagforeningsmand, og hans ild brænder netop for politik og solidaritet.
For romanseriens kvinder er livet en lang kamp mellem den opofrende morrolle og en kreativ (outsider)-position som kunstner. Lykken findes ikke alene i nogen af polerne, men måske i erkendelsen af, at livet netop aldrig er perfekt, som der også står i romanen.