Katrine Marie Guldagers digtsamling ”Styrt” fra 1995 blev med litteraturkritikeren Lars Bukdahls ord en ”Instant Classic”. Digtene starter ofte med en simpel konflikt, som får orden og realisme til at skride, således at digtet ender i hallucinationer og forvirring. Et eksempel er digtet ”Solsort”: ”Så er det hele i orden, helt i orden, på sin plads, og potteplanten er støvet af: Så er det hele OKAY, skuret og skrubbet …” Der lader til at være en hårdt tilkæmpet orden i digtet, som dog virker skrøbelig, for jeg’et gentager manisk ordet og fastslår, at det virkelig er helt i orden, ”OKAY”. Men med kolonet skrider digtet, og i anden halvdel skal der ikke mere end en død solsort med glasøje, et spirende æbletræ og en blankt skinnende stige til at forstyrre det hele. Naturens cyklus – solsortens død og æbletræets liv – forstyrrer lejlighedens civiliserede orden, som der hermed sættes spørgsmålstegn ved.
Grafisk nærmer værket sig prosa, idet digtene består af små kasser af ord, altså sætninger skrevet helt ud og direkte fulgt af nye. På den anden side er digtene sprogligt – i form af gentagelser, opremsninger og karikeret talesprog – lyrik. ”Styrt” er altså en slags genrehybrid, der også kan defineres som kortprosa – en form som for alvor kom til udtryk i halvfemserne.
I digtene er der masser af bevægelse, som udvikler sig i et hæsblæsende tempo, når rytmen som resultat af brugen af treklange, samt den fortættede prosalignende form tager over. Et andet sprogligt element, der understøtter et af de overordnede temaer i ”Styrt”, er brugen af kolon, som vi så i ovenstående citat fra ”Solsort”. Dette greb får det hele til at skride, og således ”styrter” digtet ned. Det er, hvad digtene handler om – forholdet mellem kaos og orden. Den ordentlige, prosaagtige hverdag, som understreges af en endnu mere udpræget brug af konkrete ting end i ”Dagene skifter hænder”, er sat op imod en indtrængende absurditet og et lurende kaos.
I det hele taget kan digtsamlingen placeres i det usikre spændingsfelt mellem disse modpoler: orden og kaos, liv og død, alvor og humor, realisme og absurditet, det konkrete og den overførte betydning. At ”Styrt” blev et gennembrud for Guldager skyldes blandt andet, at den var formmæssigt nyskabende, men samtidig typisk for 90’er-generationen.
Digtsamlingen kredser om den kaotiske hverdag i storbyen og opløsningen af det autoritære ”jeg”; ofte til fordel for det upersonlige ”man”. Humor er en anden dimension i digtsamlingen, og den har ofte et anstrøg af absurditet, som i citatet i boksen, hvor fremmedgørelse af kærlighed bliver helt konkret.