Jungle

Citat
”Den privilegerede kvinde, uden mand og børn, det er mig. Den skabelon er jeg villig til at leve ud fra for en tid. De sorger, og de goder, den karikatur fører med sig, dem er jeg villig til at dykke ned i og bruge til noget.”
”Jungle”, uden sidetal.

Christina Hagens ”Jungle” fra 2017 ligner ”Boyfrind” i form og indhold. Snapshots fra ferierejser, dick pics og barndomsbilleder blander sig med teksten, der er skrevet på receptblok, er skærmprints af mailkorrespondancer og messengerbeskeder og som helt almindelig sort tekst på hvid baggrund.

Alle bogens afsnit rundes af en art anmeldelse, hvor Informations kritiker Lone Nikolajsen giver en kort opsummering, vurdering og analyse af det pågældende afsnit, Hagens yngre forfatterkollega Signe Maxen har skrevet et af bogens afsnit, nogle andre har tegnet junglebilleder, hendes forlagsredaktør kommer med indvendinger, og i praksis er bogen et samleværk med Hagen som kurator snarere end som klassisk forfatter.

52997712

Centralt i værket er skismaet mellem at være kontrolleret, intellektuel og selvoptaget og at være i et med naturen og sig selv, manifesteret fysisk og mentalt i junglen. I et kapitel fortælles om lykken ved all-inclusiveferie med dens fravær af ansvar og forpligtelser samt om den modne, hvide kvindes forhold til fattige, sorte mænd. Hvem køber sex af hvem, og hvad implicerer det af magt og racisme?

Afsnittet ”Jylland 4-ever” er en lidt forceret hyldest til det ægte Jylland over for det forlorne København, ”Heltedigte” er en besyngelse af en smuk svømmer, som fortælleren har været dødeligt forelsket i (kan man læse ud af den mailudveksling mellem forfatter og redaktør, der er optrykt), og ”Sugar mommy” og ”Har opgivet kærligheden” handler om hhv. mødet mellem hvid kvinde og sort mand og en række ekskæresters bud på, hvorfor forholdene ikke holdt. Blandt teksterne er helsides pornografiske fotografier.

Fordomme og internaliseret racisme raser gennem bogen, som undviger at svare på, om den skal læses for pålydende. Hagen har i interviews udtrykt infantile, sexistiske og racistiske holdninger, der minder om karakterernes, og hun moser på den måde ind over alle kendte skel i forhold til politisk korrekthed. Bogens tilblivelse og redigeringsproces er anskueliggjort, og som sådan forlader forfatteren rollen som et ophøjet geni, der har lavet et formfuldendt værk immunt over for kritik. Værket fylder langt mere end blot denne glittede bog, når Hagen aktivt performer sin forfatterpersona, udtaler sig provokerende og i det hele taget inddrager debatten om bogen i sit forfatterskab.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Jungle"