Lotte og Søren Hammer er et fantastisk eksempel på forlagsbranchens evne til at skabe mediestjerner, når det gælder kriminallitteratur. Efter tre afslag antog Gyldendal endelig deres debutroman “Svinehunde” og kort efter var den med til bogmesse i Frankfurt og solgte på manuskriptet til en række udenlandske forlæggere for en tårnhøj pris. Ingen af de to forfattere havde et navn i forvejen, ingen af dem havde skrevet til andet end skrivebordsskuffen. Fra den ene dag til den anden var de historien om en kæmpesensation.
Men måske også en historie, som har haft svært ved at leve op til begyndelsen, og en historie, som stadig mangler hele baggrunden. Leksika og artikeldatabaser er så at sige som blæst for andre informationer om forfatterparret end dem, som blev gentaget i dagene efter bogmessen i Frankfurt og omkring udgivelsen af “Svinehunde”. Derfor ved vi ikke så forfærdeligt meget mere om grundlaget for deres litterære interesse end, at de voksede op med en far, der var dansklære og lange seancer med godnatlæsning. Siden udviklede de hver deres smag i bøger. Søren Hammer holder af danske klassikere med I.P. Jacobsen som en favorit. Lotte Hammer hælder mest til kriminallitteraturen. De udviklede deres glæde ved litteraturen til et fælles skriveprojekt, da Søren Hammer i 2004 flyttede ind i overetagen på Lotte Hammers hus.
I et interview fortæller Søren Hammer om starten på samarbejdet: “Jeg spurgte, om hun ville være med til at skrive en krimi. Vi havde begge tidligere skrevet noveller og halve romaner til skuffen, men det var aldrig rigtig blevet til noget” (Rasmus Bo Sørensen: Søskendeparret, der blev Danmarks nye krimiduo. Dagbladet Information, 2009-10-21).
Lotte, der er mor til to, er uddannet sygeplejerske og har arbejdet som leder af hjemmeplejen i Halsnæs Kommune. Søren har også to børn og har tidligere arbejdet som lektor på Ingeniørhøjskolen og folkeskolelærer i Frederiksværk. I dag har de begge sagt deres job op og satser nu 100 % på produktionen af deres fælles krimiserie.