Den sorte gryde

Citat
Så, nu må du samle dig, din tuderumpe! Siger Martha bydende. For du skal da ikke også klædes på? Hold så op med at flæbe! Uha, hvor er du ækel! … Du forbarmede: Her kommer han for at følge sin egen broders lig til graven, og så bærer han sig sådan ad. Først bruger han den modbydeligste mund mod sin stakkels svigerinde … løgn og sludder det hele! Og så stikker han af fra de andre og kommer hønefuld hjem klokken tre om natten. Hvis du var min svoger, så …! Rub dig så! Det haster!
William Heinesen: ”Den sorte gryde”, side 225.

I den satiriske roman ”Den sorte gryde” fra 1949 bevæger Heinesen sig over mod det spor i forfatterskabet, der senere er blevet betegnet som mytisk realisme. Historien udspiller sig i den lille by, som omgiver Kongens havn, i daglig tale ”Gryden.” Gryden ligger for enden af en smal fjord i læ mellem de færøske fjelde, der dog ikke yder megen beskyttelse mod bombeflyene, der ind imellem trækker skygger hen over havnen og den omgivende by. Vi befinder os i tiden omkring Anden Verdenskrig, og Færøerne er besat af englænderne. På denne vis bliver det lille samfund forbundet med resten af verden, men handlingen overskrider dog ikke landets grænser, og Gryden fungerer gennem værket stadig som Heinesens typiske ramme – den isolerede lilleverden. Her færdes en lang række af de sære karakterer, som hver især repræsenterer typer, der går igen gennem hele Heinesens forfatterskab: sekterikeren og den driftige forretningsmand (ofte i én og samme person), naturens sønner i form af sømænd og fiskere, spekulanter, udsvævende bohemetyper, tusindkunstnere og ubekymrede spillemænd, forbrydere, kyske skønheder og forførende almuepiger. Alle livets mest basale dyder og laster, glæder og sorger, håb og skuffelser koncentreres i Grydens relativt lille persongalleri, og heri ligger en del af nøglen til den mytiske følelse, som Heinesen forlener sine små samfund med. Karaktererne fremstår virkelige, men peger samtidig ud over sig selv og fungerer som inkarnationer af bestemte typer. Typer der hver især kan ses som inkarnationer af de universaler, som guderne i verdens gamle religioner (den græske, nordiske etc.) typisk repræsenterer: Kærligheden, udskejelsen, havet, kunsten osv.

22718185

I centrum af handlingerne står fire søstre, hvis liv på hver sin måde følger en tragisk linje. Det er de fire Kvanhus-piger, der sammen med deres gamle far Elias bor lidt oppe ad fjeldet over Gryden. Deres eneste broder sømanden Ivar sørger for penge til husholdningen, men dræbes under et luftangreb på havet, hvor en af krigens mange amoralske færøske forretningsmænd havde sendt ham ud for at tvinde guld på krigen.      

De fire søstre er den skæggede og, vil rygtet vide, trolddomskyndige Thomea, den åndssvage Alfhild, den mandeglade søster med det sigende navn Magdalena og sluttelig den smukke Liva. Liva, der sammen med forretningsmanden med den bizarre moral Hr. Opperman er det nærmeste vi kommer en hovedperson, er værkets kyske Afrodite. Hun øver en særlig tiltrækning på Grydens mænd, men siden hendes kæreste, Johan, blev ramt af tuberkulose er hun dog blevet stærkt religiøs og følger verdensfjern den lokale sektleder Simon Bager.

Selv sektlederen Simons liderlighed bliver dog naturligvis vækket af Liva, og Heinesen udstiller med satanisk glimt i øjet hans hykleriske kamp mod sin indre djævel. Religionen spillede og spiller stadig en afgørende rolle i det færøske samfund, og Heinesen udstiller i en lang række af sine værker med barok satire sekterikernes indædte og blinde kamp mod alt det, som giver livet mening og fylde. Kampen mod seksualiteten og livets andre sanselige glæder, som før har spillet en stor rolle i Livas liv krænger over, og efter at Tuberkulosen har taget Johan fra hende erkender hun, at hun har Satan (glæden ved verdslige glæder) i sig, og at det faktisk giver en følelse af frihed at opdage og acceptere det. Efter erkendelsen ender hun dog hos sin tidligere arbejdsgiver, byens uudgrundelige rigmand og velgører Opperman. Han drikker hende fuld og forgriber sig på hende, mens hans kone ligger døende i deres hjem. Liva bliver skør som sin lillesøster, og livet går videre i den lille flække, mens det øvrige persongalleris spraglede flok ukueligt fortsætter deres grotesk determinerede slingretur gennem livet.