Beslægtede forfattere

Gennem sit lange forfatterskab bevægede William Heinesen sig i mange retninger, og ikke overraskende er hans inspirationskilder derfor også mangfoldige. De bindes dog i vid udstrækning sammen af en gennemgående vitalitet og kærlighed til det verdslige liv. En kærlighed så stor, at netop det mest verdslige i deres forfatterskaber ofte kommer til at fremstå mytisk gennem en enten panteistisk naturfølelse eller blot en ophøjelse af menneskelivets skønhed og menneskenes forunderlighed.

Som ung mand i Danmark mødte Heinesen Otto Gelsted samt Hans Kirk, og de to fik afgørende indflydelse på hans værk. Gelsted blev hans redaktør og var stærkt medvirkende til, at hans første digtsamling ”Arktiske elegier” (1921) blev udsendt. Med sin store viden blev Gelsted, ifølge Heinesen selv, desuden hans ”universitet,” mens han og Kirk aldrig rigtig snakkede sammen om deres bøger. Ingen af dem var æstetiske i deres syn på verden. De interesserede sig for menneskene, som var omdrejningspunktet for deres samtaler. På trods af dette blev venskabet med Kirk dog afgørende for Noatun, som ofte sammenlignes med Kirks ”Fiskerne.”

I 1924 læste Heinesen Thøger Larsens naturdigte, som blev hos ham livet igennem. Den samme naturfølelse som man finder i Thøger Larsens digte, finder man hos Johannes V. Jensen, som Heinesen også beundrer på grund af hans klare og lyriske sprog. Hans holdninger brød han sig ikke om, men hans talent som forfatter anerkendte han, og hans egne skildringer af den færøske natur rummer noget af den samme barske skønhed og vitalitet som Jensens digtning.      

Som vennen Jørgen-Franz Jacobsen giver Heinesen den lille øgruppe Færøerne et litterært udtryk og alene af denne grund kan de to siges at være beslægtede. Endelig kan endnu en forfatter som især ved sit livssyn og sin kærlighed til menneskene og særligt de skæve eksistenser siges at være i nært slægtskab med William Heinesen. Nemlig amerikaneren John Steinbeck.