- Vi kommer lige ude fra hundene, siger hun.
Han har tændt fjernsynet og sidder i sofaen nu. Der er vejrudsigt, han læner sig helt frem.
- Tror du hegnet holder? siger hun.
- Ellers finder vi ud af noget, siger han, og til mig: - Sæt dig dog ned.”
Da Helle Helle blev født i Nakskov på Lolland, hed hun Helle Olsen. Her boede hun sine første tre år, indtil forældrene blev skilt. Så flyttede hun med moren til Rødby, og navnet blev Helle Hansen, indtil moren giftede sig med en ny mand og tilføjede mellemnavnet Krogh. En lillesøster kom til, men ægteskabet holdt kun til Helle blev 10. Siden boede hun med sin mor og søster og pendlede til Nakskov i weekenderne for at besøge sin far.
Det blev hurtigt klart for Helle, at hun skulle være forfatter. Der var ikke voldsomt meget at lave i Rødby, man kunne gå til trampolinspring og diskodans, så det gjorde hun. Det meste af tiden tilbragte hun på biblioteket, og hun blev tidligt opmærksom på litteraturens effekt: “Jeg kunne trække mig væk med en bog og nogle gange føle mig mere nærværende og tættere på verden, end når jeg faktisk var i den. Det var der, jeg for alvor mærkede, hvad litteraturen kunne. Og jeg forestillede mig altid, at jeg også selv skulle være forfatter.” (Lotte Thorsen: “Alle mennesker kommer sgu fra et sted i provinsen”. Politiken, 2005-05-07).
Efter studentereksamen arbejdede Helle kortvarigt i parfumeafdelingen på færgen mellem Rødby og Puttgarden, og den duftende atmosfære er siden sivet ind i romanen “Rødby-Puttgarden”. Helle Helle overvejede, om hun skulle blive læge, men i 1985 blev hun indskrevet på litteraturstudiet på Københavns Universitet. Studierne inspirerede hende til at skrive noveller og digte, som hun sendte til tidsskrifter og aviser, og hun fik blandt andet trykt fire digte i tidsskriftet “Hvedekorn”, som blev redigeret af Poul Borum. Så søgte hun ind på Borums forfatterskole og tog sin oldemors efternavn Helle, fordi det dobbelte Helle lød mere forfatteragtigt.
Da Helle Helle blev optaget på Forfatterskolen i 1989, blev hun hurtigt klar over, at hun skulle satse på prosaen frem for lyrikken: “Første gang, jeg skulle fremlægge noget, fremlagde jeg fire digte. Søren Ulrik Thomsen var gæstelærer, og han skulle give kritik. Siden den dag har jeg aldrig skrevet et digt! Og det var godt, for jeg var rigtig dårlig til at skrive digte.” (Søren Kassebeer: “Den halve historie er altid den bedste”. De Bergske Blade, 2005-04-16).
Debuten i bogform kom i 1993 med “Eksempel på liv”, og sideløbende med det tidlige forfatterskab arbejdede Helle som studievært og programmedarbejder i DR. Helle Helle har siden debuten udgivet romaner og noveller, og hendes bøger er oversat til 23 sprog.