- Vi skal have sukker, sagde Ester.
- Jeg skal ikke bruge sukker til noget, sagde Susanne.”
“Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand” fra 2002 starter med et dødsfald: Susanne finder sin kæreste Kim død i sengen en morgen kort før jul. Resten af romanen fortælles i en række tilbageblik.
Susanne gør rent; pudser og polerer og spritter fliser af for at undgå at stille spørgsmål til sit indholdsløse liv. Kæresten Kim er en noget selvhøjtidelig forfatter in spe, der mest sidder med sit svære arbejde i soveværelset.
24531899
Mellem de to er der meget lidt. Susannes kollega Ester gør sig til Susannes veninde, og Ester ender med at flytte ind, da hun opdager, at hendes mand og faderen til hendes vordende barn har været hende utro. Højgravide Esters let brovtende tilstedeværelse og hendes livsdrama intensiverer Susannes ture med Ajax-spanden. Man aner et opbrud, men der kommer ikke andet end den tilfældige død.
Døden hænger over fortællingen, og det giver den et eksistentielt moment. Men igen er det alt det, som ikke udfoldes, som bærer den minimale fortælling: Helle siger: "Jeg skriver i nutid, og det er som om den tid – når jeg skriver – ikke egner sig til refleksioner. Fortælleren er midt i alting, hvirvles rundt i begivenheder, opsluges af dem, reagerer umiddelbart, tænker sig ikke om. Refleksionen kommer først senere, måske efter tekstens ophør. Måske ligger den hos læserne." (Helle Helle: “Når sandheden skal frem”. Artikel på www.litteratursiden.dk).