Henning Mortensens novellesamling fra 2010 rummer 14 korte noveller samt en enkelt kriminovelle på 40 sider. Fælles for historierne i “Albert Colds drømme om dronningen” er, at ondskabsfuldhederne i den grad er tilbage i forfatterens univers. Der er racistisk gadevold i juletiden, drukneulykker og en forelsket dreng, som må se sig udraderet af pigens gemene sans for at udnytte folk for selv at stige i graderne. Kort sagt: Drømme brister, og virkeligheden træder frem i al sin triste sandhed.
Samlingens længste historie er krimien “Geschichte”, som diskuterer den fiktive forbrydelse overfor den ‘ægte’ opdagers arbejde. Udgangspunktet er et helt klassisk sted for en krimigåde: Et fornemt gods, hvor afhuggede lemmer dukker op de mærkeligste steder. Opdagerne forsøger at hitte ud af, hvad der foregår, alt imens det vrimler med referencer til krimilitteraturen – som den italienske forfatter og litterat Umberto Eco, argentinske Jorge Luis Borges og den første moderne kriminovelle, amerikanske Edgar Allan Poes “Mordene i Rue Morge”. Men intellektuelle forsøg på logisk at udtænke, hvordan et mord finder sted, kan politimester Pfeiffer ikke bruge til så meget, han skal bruge empiri, altså håndfaste beviser. Men når nu vi har at gøre med en fiktion, hvad kan den kontante opdager så egentlig stille op?
28444915
Titelnovellen handler om den ensomme drukmås fra Sydhavnen, som drømmer om at flyve i helikopter med Dronningen. De flyver rundt over Københavns gader og tager i Zoo og ender på Amalienborg, men det hele er naturligvis bare en drøm. Albert Cold er ikke en type, de adelige spilder deres tid på. Han ligger alene og død på gulvet i en trist lejlighed i Københavns sydhavnskvarter.
Sådan går det igennem hele novellesamlingen. Virkeligheden lever ikke op til forventningerne og forhåbningerne. Den glade, dejlige jul ender i tørre tæsk, romancen bliver til afpresning, og det hyggelige samvær med majestæten er blot en ensom mands drømmeri, mens livet forlader ham.
Det lyder umiddelbart afsindigt deprimerende, men Mortensens humor fornægter sig ikke i de 15 fortællinger om illusionsbrist og andre triste erkendelser.