Henning Mortensen

Henning Mortensen blev født i Esbjerg i 1939 og voksede op i Herning og Horsens som ældste barn i en lille søskendeflok på to. Hans far var tolder og drømte om, at sønnen ville følge i hans fodspor, så han var sikret pension. I 1952 ændrer Henning Mortensens virkelighed sig radikalt. Hans forældre kommer hjem fra fest hver for sig, og på vejen hjem har moren forsøgt at begå selvmord i sorg over, at faren har danset tæt med en ung pige fra toldkontoret hele aftenen. Henning Mortensen fortæller: “Det blev begyndelsen til den store nedtur for mine forældre. De blev skilt, min far var ensom og ulykkelig resten af sine dage, og min mor fik senere held med at tage sit eget liv.” (Rasmus Bo Sørensen: “Hennings hemmeligheder”. Dagbladet Information, 2010-10-07). Det blev ligeledes begyndelsen til en større nedtur for Henning Mortensen. Det eneste sted, han kunne betro sig, var til sin dagbog, som han flittigt skrev i. Senere betroede han sig også til flaskerne. Det begyndte, da han var 15 og gik i gymnasiet. I det store frikvarter smugdrak han portere og Guld Tuborg, og han var flere gange nærved at blive smidt ud af skolen. Selv var han dybest set skide ligeglad, fortæller han i ovenstående artikel. Han fortsætter: “Mine kammerater fra dengang har siden sagt til mig: ‘Det er mærkeligt med dig, Henning, du snød os dengang, du spillede komedie, du var aldrig den, vi troede du var.’ Så siger jeg: Det er muligt. Jeg ved ikke, om jeg spillede komedie, men jeg gik i hvert fald ved siden af mig selv. Jeg var simpelthen ikke til stede. I alle mine teenageår, jeg var ikke tilstede.” Han fortæller, at han befandt sig i en sump af tristhed, og at den også fulgte ham videre på Århus Universitet, hvor han studerede litteratur i et par år. Mortensen læste også til lærer og afsluttede uddannelsen i 1962. Derefter arbejdede han i 10 år som lærer i en folkeskole i Århus. Samtidig dannede han sig ved at rejse Europa og Asien tyndt og deltog blandt andet i arkæologiske udgravninger i Israel.

Henning Mortensen debuterede som forfatter i 1966 med digtsamlingen “Det kan komme over én” og blev i halvfjerdserne for alvor et navn på den avantgardistiske litterære scene, da han startede det lille progressive forlag Jorinde & Joringel, som udgav digtsamlinger af folk som Vagn Steen, Per Højholt, Peter Laugesen og F.P. Jac.

Senere forlod Mortensen forlaget og kastede sig over prosaen. I et imponerende arbejdsraseri har han siden skabt et forfatterskab, som er stærkt på vej mod hundrede udgivelser. Han mestrer et utal af genrer og kaster sig frygtløst over nye stilarter. Det er ikke mange forfattere i Danmark, som slipper godt fra at skrive deciderede gyserromaner og selvbiografisk erindringslitteratur, men Mortensen undgår at blive sat i bås og har derfor et unikt råderum som forfatter.

I dag bor Henning Mortensen sammen med sin kone Hanne i Horsens. Her nyder han at passe sin vinplantage i haven.

I den første del af Henning Mortensens forfatterskab helligede han sig poesien. Han udgav sin første digtsamling, “Det kan komme over én” i 1966, som på eksperimenterende vis behandlede emner som tid – “jeg har tiden i mig”, som det hedder et sted. Digtsamlingerne fra 60’erne er fulde af metaforer, og sproget har et sanseligt bid.

Digtsamlingerne fra 1970’erne får et mere konkret og socialrealistisk præg og indhold. “Nattelegram til Xerophyte” fra 1973 sætter eksempelvis fokus på misforhold mellem livsomstændigheder og de forestillinger, som velstandssamfundet udvikler. Skriften i disse 70’er-fortællinger er vild og surreel. Ordene flyder som skidt fra en spædekalv – rablende og rasende og stykker psykiske, politiske og mytiske planer sammen, der kredser om vold, seksualitet og galskab. Der er ligeledes en tendens til, at magtens (fordækte) sprog sættes over for skriftens oprørske bevægelighed og hudløse ærlighed.