Olav Hergel belyser i sine romaner overordnede begreber som religion, moral, kultur, sandhed og stolthed samt mere dagligdags emner som kultur på arbejdspladsen, presseetik m.m. Integrationsproblematikker fylder meget, og de bliver præsenteret nuanceret og rummende hele den kompleksitet, der er på området. Hergels mange år som journalist præger romanerne, der forekommer gennemresearchede og med stor viden om stofområderne. Der er en udpræget diskussionslyst hos forfatteren, og som læser bliver man tvunget til at tage stilling i de mange personlige dilemmaer, karaktererne står midt i undervejs. Med sin egen slet skjulte politiske dagsorden skriver Hergel bøger, der afslører magtbalancer og politiske studehandler i dagens Danmark. Enkelte udtalelser i romanen ”er tidligere fremsat offentligt af personer i det virkelige Danmark”, som der står i romanens noter, og bogen lægger sig dermed helt tæt op af en genkendelig virkelighed.
I kraft af sin profession kender Hergel mange danske miljøer og samfundslag indgående. Men kan det uden videre overføres til fiktion? Hergel svarer selv: ”Som journalist med flygtninge og indvandrere som stofområde i en del år har jeg dog fået stor indsigt i mange indvandrere og flygtninges liv, og jeg har mødt både den meget integrerede familie, som jeg skriver om, og de helt utilpassede stærkt kriminelle rødder, som bogen også handler om. Romanpersonerne i en spændingsbog er vel altid strammet lidt op, men rigtig meget af det, der foregår i bogen, er med bitte små fiktive ændringer også foregået i virkeligheden.” (Karin Hedemand: Spændingsroman med journalistisk bid. Litteratursiden, 2011-02-24).
Romanerne er skrevet på baggrund af virkeligheden, og med sin sociale indignation i behold har det måske været Hergels hensigt at forsøge at ændre holdningen hos den almindelige dansker. At trænge igennem det medieskabte billede af indvandrere som en masse i stedet for forskellige individer: ”Vi glemmer også at behandle hver enkelt indvandrer og flygtning som et individ, der lige som alle andre har krav på at blive bedømt på sine handlinger og intet andet. Det er det jeg forsøger med bøgerne. At få læserne til at se flygtningen Nazir i min første bog og indvandrerdrengen Zaki i min anden bog, som et individ og ikke en del af en bande.” (Karin Hedemand: Spændingsroman med journalistisk bid. Litteratursiden, 2011-02-24). På den måde bliver Hergels projekt samfundsomvæltende, da han med sin viden og sin formidlingsevne forsøger at ændre på den virkelighed, han selv er del af og som journalist er medskaber af.