Olav Hergel

Artikel type
voksne
cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information, 2012.
Main image
Hergel, Olav
Foto: ArtPeople

Olav Hergel har med sine to højspændte nøgleromaner, ”Flygtningen” og ”Indvandreren”, leveret sit eget kapitel i nyere danmarkshistorie. De stort anlagte dramaer er skrevet ind i en genkendelig virkelighed, som den har set ud i Danmark gennem de seneste ti år. Personerne er modelleret over nulevende politikere og mediepersonligheder, og med Hergels baggrund som journalist fremstår handlinger og karakterer velresearchede og som knivskarpe kommentarer til et politisk landskab, der ikke umiddelbart har Hergels sympati. Rundhåndet og eftertrykkeligt deles der kindheste ud til den danske journaliststand, tonen i indvandrerdebatten, en anløben dansk moral og underhåndsaftaler mellem politikere, politi og presse. Læseren er med bag kulisserne i det store magtfulde skuespil, der holder sammen på Danmark.

 

52728843

Blå bog

Født: 13. august 1956 i Ordrup.

Uddannelse: Cand. Jur., journalist og forfatter.

Debut: Vrede unge mænd. Aschehoug Berlingske Tidende, 1998.

Priser: Peter Sabroe-Prisen sammen med Louise Fleischer, 1997. Cavling-prisen sammen med fotograf Miriam Dalsgaard i 2006.

Seneste udgivelse: Hergel, Olav: Punktum. Politiken, 2016. Roman.

Inspiration: Henrik Pontoppidan, Thomas Mann, Jack London, Jacob Ejersbo, Ken Follett, Nelson Mandela, Michael Laudrup, Thomas Helmig, Carlos Santana.

 

 

Baggrund

”Han var nær blevet fældet som minister, fordi han tidligere havde trynet nogle embedsmænd i Indenrigsministeriet så meget, at de lækkede nogle interne bilag til oppositionen. Papirerne afslørede, at han over en årrække havde taget fra det offentlige sundhedsvæsen og givet det til private.

”Indvandreren”, s. 292.

Olav Hergel er født i 1956 og opvokset i Ordrup sammen med sin mor og sin søster. Han fortæller om sin opvækst: ”Det var en mærkelig barndom, for min mor var på samme tid meget kærlig og meget syg. Hun led af stærke tvangstanker og straffede sig selv ved at gøre sig stum, og derfor talte hun i meget lange perioder ikke til mig og min søster. I stedet skrev hun breve til os, som lå på hovedpuden, når vi skulle sove, men jeg læste dem aldrig. Men hun skrev og hun skrev, uden nogensinde at få noget udgivet. Først efter at hun havde taget sit eget liv, fik hun udgivet nogle breve, som hun havde skrevet, da hun var på bryllupsrejse med sin første mand Knud. V. Jensen, og Karen Blixen insisterede på at komme med.” (Interview med Forfatterweb, marts 2011.)

Moderen proppede Olav med klassikere, og hvis Olav var i gang med en god bog og hellere ville læse end at gå i skole, så fik han lov til det. Så han læste og læste, og det var mest de store børne- og teenageklassikere som ”Oliver Twist”, ”De elendige”, ”Børnene i Nyskoven”, ”Stilk & Co.” og senere, men alligevel ret tidligt, bøger som ”Lykke Per”, ”Pelle Erobreren”, ”Huset Buddenbrook” og ”Øst for Paradis”. 

Barndommen var en blanding af rigdom og smalkost. Moderen havde næsten ingen penge, men alle hendes venner var rige, og både hendes og faderens forældre var også velhavende. Til hverdag i den lille lejlighed blev der sparet, og når det så var ferie hos farmor og farfar eller middag hos vennerne, var det med store villaer og privatchauffører. I Ordrup var der noget af det samme: Olav gik i skole med børn af skibsredere, advokater og bankdirektører, men var også venner med rødderne i en tid, hvor for mange røg for meget hash og endte med at blive narkomaner. 

Om sin egen karriere fortæller Olav Hergel: ”Jeg er uddannet jurist, men det eneste, jeg havde lyst til at være, var journalist, og da jeg først blev det, vidste jeg, at det var det rigtige. Det med at skrive bøger kom først meget sent. Jeg skrev en gang et manuskript til Gyldendal, og de skrev tilbage, at "du skriver meget pænt, men du har bare ikke noget at skrive om." Det havde de fuldstændig ret i. Men nu har jeg noget at skrive om. De 300.000 muslimer, som er kommet til Danmark de seneste 40 år, er efter min opfattelse den største journalistiske og politiske historie i min levetid. Nogle synes, det ødelægger Danmark. Andre synes, det gør landet rigere. Men at det har forandret Danmark, er der ingen tvivl om. Derfor skal der skrives om det. Historien om indvandrere og flygtninge er ikke bare en historie om "dem". Det er lige så meget en historie om os. Det er den historie, jeg gerne vil fortælle.” (Interview med Forfatterweb, marts 2011.) 

Olav Hergel, der er bosat i Snekkersten, har arbejdet 18 år på Berlingske Tidende og siden 2005 på Politiken. Udover romanerne ”Flygtningen” og ”Indvandreren”, som dette portræt omhandler, har han skrevet artikelsamlingerne ”Danskere – Reportager fra et land i skred” samt ”Vrede unge mænd”.

 

Flygtningen

”Det var måske hans største fortjeneste. Han havde ændret det danske sprog. Hans modstandere sagde, han havde forrået det, og hvis forråelse betød, at man nu kunne sige, at nu var det kraftedeme nok med alle de perkere, der nassede på systemet og sendte bistanden hjem til analfabeterne hjemme i landsbyen, så havde de ret. Selv ude i det, der blev kaldt det borgerlige, anstændige Danmark, var det blevet politisk korrekt at tale som ham.”
”Flygtningen”, s. 150.

I Olav Hergels debutroman, ”Flygtningen” fra 2006, er journalisten Rikke taget til Irak for at skildre de danske soldaters hverdag i deres camp i Basra. En dag bliver hun kidnappet af Nazir med de blå øjne, får spidsen af en finger hugget af for rullende kameraer og frygter for sit liv. Men Nazir, hvis far blev dræbt af amerikanske soldater, vil ikke kunne leve med tanken om at have slået Rikke ihjel, så han slipper hende fri, og hun kan vende hjem til heltemodtagelse i Danmark.

Rikke lyver om sin flugt for at beskytte Nazir, der selv flygter fra yderligere kidnapninger. Herefter udspiller der sig et højspændt drama, hvor Nazir rejser op gennem Europa for at møde Rikke, og hvor Rikke forsøger at navigere i en nærgående presse, der har luret hendes løgn. Nazir kommer til Danmark, og menneskejagten sætter ind for alvor. Rikke og Nazir erklæres for landsforrædere, og hverken politi, presse eller politikere helmer, før det umage par er fanget. 

27281044

”Flygtningen” er udover at være en dramatisk spændingsroman også et portræt af Danmark efter år 2000. Et Danmark, hvor flygtninge og indvandrere får stadigt trangere kår, hvor tonen i debatten umærkeligt ændrer sig, og hvor medierne hungrer mere efter profit end at fortælle sandheden. Hergels baggrund som journalist er tydelig i romanen, som i sin detaljerigdom og sine nuancerede portrætter tegner et stærkt billede af den politiske og samfundsmæssige tilstand i Danmark i disse år.

Moralske dilemmaer om sandhed og løgn, personlige over for samfundsmæssige interesser, integritet og loyalitet er karakterernes udfordringer og romanens tema. Portrætterne af politikere og mediepersoner er skåret over levende personer, og læseren kan selv ”oversætte” romanens karakterer til virkelighedens. ”Flygtningen” er et åbent (selv-)opgør med journaliststanden og dens anløbne moral, en erklæret krig mod Dansk Folkeparti og den politiske opbakning, de har i regeringen. Den er et opråb til det danske folk om at åbne armene og lukke den flygtning ind, som måske en dag står foran deres hoveddør.