Foto: ArtPeople

Olav Hergel

cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information, 2012.
Top image group
Foto: ArtPeople

Indledning

Olav Hergel har med sine to højspændte nøgleromaner, ”Flygtningen” og ”Indvandreren”, leveret sit eget kapitel i nyere danmarkshistorie. De stort anlagte dramaer er skrevet ind i en genkendelig virkelighed, som den har set ud i Danmark gennem de seneste ti år. Personerne er modelleret over nulevende politikere og mediepersonligheder, og med Hergels baggrund som journalist fremstår handlinger og karakterer velresearchede og som knivskarpe kommentarer til et politisk landskab, der ikke umiddelbart har Hergels sympati. Rundhåndet og eftertrykkeligt deles der kindheste ud til den danske journaliststand, tonen i indvandrerdebatten, en anløben dansk moral og underhåndsaftaler mellem politikere, politi og presse. Læseren er med bag kulisserne i det store magtfulde skuespil, der holder sammen på Danmark.

 

52728843

Blå bog

Født: 13. august 1956 i Ordrup.

Uddannelse: Cand. Jur., journalist og forfatter.

Debut: Vrede unge mænd. Aschehoug Berlingske Tidende, 1998.

Priser: Peter Sabroe-Prisen sammen med Louise Fleischer, 1997. Cavling-prisen sammen med fotograf Miriam Dalsgaard i 2006.

Seneste udgivelse: Punktum. Politiken, 2016. Roman.

Inspiration: Henrik Pontoppidan, Thomas Mann, Jack London, Jacob Ejersbo, Ken Follett, Nelson Mandela, Michael Laudrup, Thomas Helmig, Carlos Santana.

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Han var nær blevet fældet som minister, fordi han tidligere havde trynet nogle embedsmænd i Indenrigsministeriet så meget, at de lækkede nogle interne bilag til oppositionen. Papirerne afslørede, at han over en årrække havde taget fra det offentlige sundhedsvæsen og givet det til private.

”Indvandreren”, s. 292.

Olav Hergel er født i 1956 og opvokset i Ordrup sammen med sin mor og sin søster. Han fortæller om sin opvækst: ”Det var en mærkelig barndom, for min mor var på samme tid meget kærlig og meget syg. Hun led af stærke tvangstanker og straffede sig selv ved at gøre sig stum, og derfor talte hun i meget lange perioder ikke til mig og min søster. I stedet skrev hun breve til os, som lå på hovedpuden, når vi skulle sove, men jeg læste dem aldrig. Men hun skrev og hun skrev, uden nogensinde at få noget udgivet. Først efter at hun havde taget sit eget liv, fik hun udgivet nogle breve, som hun havde skrevet, da hun var på bryllupsrejse med sin første mand Knud. V. Jensen, og Karen Blixen insisterede på at komme med.” (Interview med Forfatterweb, marts 2011.)

Moderen proppede Olav med klassikere, og hvis Olav var i gang med en god bog og hellere ville læse end at gå i skole, så fik han lov til det. Så han læste og læste, og det var mest de store børne- og teenageklassikere som ”Oliver Twist”, ”De elendige”, ”Børnene i Nyskoven”, ”Stilk & Co.” og senere, men alligevel ret tidligt, bøger som ”Lykke Per”, ”Pelle Erobreren”, ”Huset Buddenbrook” og ”Øst for Paradis”. 

Barndommen var en blanding af rigdom og smalkost. Moderen havde næsten ingen penge, men alle hendes venner var rige, og både hendes og faderens forældre var også velhavende. Til hverdag i den lille lejlighed blev der sparet, og når det så var ferie hos farmor og farfar eller middag hos vennerne, var det med store villaer og privatchauffører. I Ordrup var der noget af det samme: Olav gik i skole med børn af skibsredere, advokater og bankdirektører, men var også venner med rødderne i en tid, hvor for mange røg for meget hash og endte med at blive narkomaner. 

Om sin egen karriere fortæller Olav Hergel: ”Jeg er uddannet jurist, men det eneste, jeg havde lyst til at være, var journalist, og da jeg først blev det, vidste jeg, at det var det rigtige. Det med at skrive bøger kom først meget sent. Jeg skrev en gang et manuskript til Gyldendal, og de skrev tilbage, at "du skriver meget pænt, men du har bare ikke noget at skrive om." Det havde de fuldstændig ret i. Men nu har jeg noget at skrive om. De 300.000 muslimer, som er kommet til Danmark de seneste 40 år, er efter min opfattelse den største journalistiske og politiske historie i min levetid. Nogle synes, det ødelægger Danmark. Andre synes, det gør landet rigere. Men at det har forandret Danmark, er der ingen tvivl om. Derfor skal der skrives om det. Historien om indvandrere og flygtninge er ikke bare en historie om "dem". Det er lige så meget en historie om os. Det er den historie, jeg gerne vil fortælle.” (Interview med Forfatterweb, marts 2011.) 

Olav Hergel, der er bosat i Snekkersten, har arbejdet 18 år på Berlingske Tidende og siden 2005 på Politiken. Udover romanerne ”Flygtningen” og ”Indvandreren”, som dette portræt omhandler, har han skrevet artikelsamlingerne ”Danskere – Reportager fra et land i skred” samt ”Vrede unge mænd”.

 

Flygtningen

”Det var måske hans største fortjeneste. Han havde ændret det danske sprog. Hans modstandere sagde, han havde forrået det, og hvis forråelse betød, at man nu kunne sige, at nu var det kraftedeme nok med alle de perkere, der nassede på systemet og sendte bistanden hjem til analfabeterne hjemme i landsbyen, så havde de ret. Selv ude i det, der blev kaldt det borgerlige, anstændige Danmark, var det blevet politisk korrekt at tale som ham.”
”Flygtningen”, s. 150.

I Olav Hergels debutroman, ”Flygtningen” fra 2006, er journalisten Rikke taget til Irak for at skildre de danske soldaters hverdag i deres camp i Basra. En dag bliver hun kidnappet af Nazir med de blå øjne, får spidsen af en finger hugget af for rullende kameraer og frygter for sit liv. Men Nazir, hvis far blev dræbt af amerikanske soldater, vil ikke kunne leve med tanken om at have slået Rikke ihjel, så han slipper hende fri, og hun kan vende hjem til heltemodtagelse i Danmark.

Rikke lyver om sin flugt for at beskytte Nazir, der selv flygter fra yderligere kidnapninger. Herefter udspiller der sig et højspændt drama, hvor Nazir rejser op gennem Europa for at møde Rikke, og hvor Rikke forsøger at navigere i en nærgående presse, der har luret hendes løgn. Nazir kommer til Danmark, og menneskejagten sætter ind for alvor. Rikke og Nazir erklæres for landsforrædere, og hverken politi, presse eller politikere helmer, før det umage par er fanget. 

27281044

”Flygtningen” er udover at være en dramatisk spændingsroman også et portræt af Danmark efter år 2000. Et Danmark, hvor flygtninge og indvandrere får stadigt trangere kår, hvor tonen i debatten umærkeligt ændrer sig, og hvor medierne hungrer mere efter profit end at fortælle sandheden. Hergels baggrund som journalist er tydelig i romanen, som i sin detaljerigdom og sine nuancerede portrætter tegner et stærkt billede af den politiske og samfundsmæssige tilstand i Danmark i disse år.

Moralske dilemmaer om sandhed og løgn, personlige over for samfundsmæssige interesser, integritet og loyalitet er karakterernes udfordringer og romanens tema. Portrætterne af politikere og mediepersoner er skåret over levende personer, og læseren kan selv ”oversætte” romanens karakterer til virkelighedens. ”Flygtningen” er et åbent (selv-)opgør med journaliststanden og dens anløbne moral, en erklæret krig mod Dansk Folkeparti og den politiske opbakning, de har i regeringen. Den er et opråb til det danske folk om at åbne armene og lukke den flygtning ind, som måske en dag står foran deres hoveddør.

 

Indvandreren

”Kom man tæt nok på Muddi, kunne man se, at han havde navnet på Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad tatoveret på sin højre skulder. Han havde fået tatoveringen lavet, efter at tv havde bragt et interview med en indvandrerpolitiker, der fortalte, at han var så glad for det danske demokrati, at han havde fået ordet tatoveret på sin højre skulder.”
”Indvandreren”, s. 40.

Olav Hergels seneste roman, ”Indvandreren” fra 2010, er i lighed med debuten en politisk roman med tydeligt afsæt i virkeligheden. Den 19-årige Zaki med marokkansk baggrund har lige afsluttet sin studentereksamen med et 10-tal til stor begejstring for sine stolte forældre. Sammen med vennerne Rassan, Kamal og Muddi tager han forventningsfuldt i byen for at fejre huerne, danse og måske møde nogle piger. Letheden ophæves pludseligt i den lyse aften: de bliver afvist på diskoteket, og det ender med mord på den racistiske dørvagt. Ingen erklærer sig skyldig, da drengene ud fra deres indgroede moralkodeks dækker over hinanden. I indvandrerkredse angiver man ikke sine egne, heller ikke selvom det er det danske retssamfunds gældende norm. Zaki er splittet mellem de to kulturer og forskellige normsæt, hvilket får afgørende betydning for hans egen skæbne.

Dagbladsjournalisten Rikke bliver sat på sagen, der ikke kun eskalerer til et politisk spil om stemmer og positionering, men også afføder bål i gaderne og vrede indvandrerdrenge landet over. Rikke fanges i et dilemma mellem sin vilje til at afdække sandheden, hensynet til dørvagtens efterladte familie, avisredaktørernes holdninger og hendes egne personlige interesser. Langsomt oprulles historien for åben skærm og i avisspalterne, mens situationen tilspidses for de implicerede. Hvem er skyldig, hvem har patent på sandheden og skal sandheden for enhver pris frem?

28216408

Journalisten Rikke er genganger fra ”Flygtningen”, og romanens stil, stofområde og holdning ligger også i direkte forlængelse af forgængeren. Romanens alvidende 3.-personsfortæller kender karaktererne indefra og lægger deres hensigter frem for læseren, der hele tiden er et skridt foran de implicerede. Som spændingsroman opfylder ”Indvandreren” kriterierne med sine skiftende synsvinkler, moralske dilemmaer og tiltagende spændingskurve.  

Hergels viden om og interesse for dansk politik, integration og samfundsforhold er bærende bjælke i romanen. Med sine referencer til aktuelle sager, portrætter af genkendelige politikere og et navngivet medielandskab bliver ”Indvandreren” en nøgleroman, hvor læseren kan gætte med på, hvem de forskellige karakterer er et billede af. Et centralt tema er pressens indflydelse på de politiske beslutningstagere og det indviklede spil mellem presse, politi og politikere. Hergel skildrer romanens konflikter fra alle parters synspunkt og ved at lufte modsatrettede holdninger til integration, mediepolitik og dansk politikervælde er ”Indvandreren” et fyldigt portræt af Danmark anno 2010.

 

Genrer og tematikker

Olav Hergel belyser i sine romaner overordnede begreber som religion, moral, kultur, sandhed og stolthed samt mere dagligdags emner som kultur på arbejdspladsen, presseetik m.m. Integrationsproblematikker fylder meget, og de bliver præsenteret nuanceret og rummende hele den kompleksitet, der er på området. Hergels mange år som journalist præger romanerne, der forekommer gennemresearchede og med stor viden om stofområderne. Der er en udpræget diskussionslyst hos forfatteren, og som læser bliver man tvunget til at tage stilling i de mange personlige dilemmaer, karaktererne står midt i undervejs. Med sin egen slet skjulte politiske dagsorden skriver Hergel bøger, der afslører magtbalancer og politiske studehandler i dagens Danmark. Enkelte udtalelser i romanen ”er tidligere fremsat offentligt af personer i det virkelige Danmark”, som der står i romanens noter, og bogen lægger sig dermed helt tæt op af en genkendelig virkelighed.

I kraft af sin profession kender Hergel mange danske miljøer og samfundslag indgående. Men kan det uden videre overføres til fiktion? Hergel svarer selv: ”Som journalist med flygtninge og indvandrere som stofområde i en del år har jeg dog fået stor indsigt i mange indvandrere og flygtninges liv, og jeg har mødt både den meget integrerede familie, som jeg skriver om, og de helt utilpassede stærkt kriminelle rødder, som bogen også handler om. Romanpersonerne i en spændingsbog er vel altid strammet lidt op, men rigtig meget af det, der foregår i bogen, er med bitte små fiktive ændringer også foregået i virkeligheden.” (Karin Hedemand: Spændingsroman med journalistisk bid. Litteratursiden, 2011-02-24).

Romanerne er skrevet på baggrund af virkeligheden, og med sin sociale indignation i behold har det måske været Hergels hensigt at forsøge at ændre holdningen hos den almindelige dansker. At trænge igennem det medieskabte billede af indvandrere som en masse i stedet for forskellige individer: ”Vi glemmer også at behandle hver enkelt indvandrer og flygtning som et individ, der lige som alle andre har krav på at blive bedømt på sine handlinger og intet andet. Det er det jeg forsøger med bøgerne. At få læserne til at se flygtningen Nazir i min første bog og indvandrerdrengen Zaki i min anden bog, som et individ og ikke en del af en bande.” (Karin Hedemand: Spændingsroman med journalistisk bid. Litteratursiden, 2011-02-24). På den måde bliver Hergels projekt samfundsomvæltende, da han med sin viden og sin formidlingsevne forsøger at ændre på den virkelighed, han selv er del af og som journalist er medskaber af.

 

Beslægtede forfatterskaber

Grebet med at skildre en velkendt virkelighed med tydelige referencer til reale personer, begivenheder og miljøer er et genkommende fænomen i litteraturhistorien. I dansk sammenhæng bl.a. hos Tom Kristensen, der i hovedværket ”Hærværk” fra 1930 hudfletter dagbladet Politiken i takt med sin egen personlige og professionelle deroute. Andre kendte nøgleromaner er Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per”, Hans Scherfigs ”Frydenholm”, Hanne Vibeke Holsts ”Kongemordet”, Knud Romers ”Den der blinker er bange for døden” samt utallige andre.

I både ”Flygtningen” og ”Indvandreren” er de fleste portrætter lavet efter en genkendelig skabelon, hvorved romanerne bliver et til tider bidsk portræt af Danmark, som det så ud hhv. lige før og efter Lars Løkke Rasmussens overtagelse af statsministerposten efter Anders Fogh Rasmussen. Diktionen fra Georg Brandes om at sætte problemer under debat tages også op i Hergels romaner, der har som erklæret formål at belyse forholdene for flygtninge og indvandrere i Danmark.

Filmen ”Kongekabale” fra 1994 (instrueret af Nikolaj Arcel med manuskript af journalist Niels Krause-Kjær) afslører på samme måde som Hergels bøger rænkespil blandt presse og politikere i et genkendeligt dansk politisk miljø.

”Flygtningen” er filmatiseret med Iben Hjejle i hovedrollen.

 

Bibliografi

Romaner

Hergel, Olav:
Flygtningen. Lindhardt & Ringhof, 2006.
Hergel, Olav:
Indvandreren. People’s Press, 2010.
Hergel, Olav:
Punktum. Politiken, 2016.

Andre udgivelser af Olav Hergel

Hergel, Olav:
Vrede unge mænd. Aschehoug Berlingske Tidende, 1998. Portrætsamling.
Hergel, Olav:
Danskere : reportager fra en nation i skred. Lindhardt og Ringhof, 2003. (96.8).
Hergel, Olav:
Men vi blev onde : Sleiman - et tidligere medlem af indvandrerbanden Bloodz. Politiken, 2012. (99.4).

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Olav Hergel

Om forfatteren

Links

”Indvandreren” er udgivet af forlaget People’s Press.
”Flygtningen” er udgivet af forlaget Lindhardt & Ringhof

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Vindum, Anne:
Interview med Olav Hergel. Forfatterweb, marts 2011.
Hedemand, Karin:
Spændingsroman med journalistisk bid. Litteratursiden, 2011-02-24.