Grebet med at skildre en velkendt virkelighed med tydelige referencer til reale personer, begivenheder og miljøer er et genkommende fænomen i litteraturhistorien. I dansk sammenhæng bl.a. hos Tom Kristensen, der i hovedværket ”Hærværk” fra 1930 hudfletter dagbladet Politiken i takt med sin egen personlige og professionelle deroute. Andre kendte nøgleromaner er Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per”, Hans Scherfigs ”Frydenholm”, Hanne Vibeke Holsts ”Kongemordet”, Knud Romers ”Den der blinker er bange for døden” samt utallige andre.
I både ”Flygtningen” og ”Indvandreren” er de fleste portrætter lavet efter en genkendelig skabelon, hvorved romanerne bliver et til tider bidsk portræt af Danmark, som det så ud hhv. lige før og efter Lars Løkke Rasmussens overtagelse af statsministerposten efter Anders Fogh Rasmussen. Diktionen fra Georg Brandes om at sætte problemer under debat tages også op i Hergels romaner, der har som erklæret formål at belyse forholdene for flygtninge og indvandrere i Danmark.
Filmen ”Kongekabale” fra 1994 (instrueret af Nikolaj Arcel med manuskript af journalist Niels Krause-Kjær) afslører på samme måde som Hergels bøger rænkespil blandt presse og politikere i et genkendeligt dansk politisk miljø.
”Flygtningen” er filmatiseret med Iben Hjejle i hovedrollen.