I novellesamlingen “Stafetten” fra 2004 er hovedfigurerne mænd fra forskellige samfundslag. På denne måde adskiller tekstsamlingen sig fra de tidligere udgivelser, der alle har piger og kvinder som hovedpersoner.
25224663
I novellesamlingen møder man blandt andet politimanden, der rammes af skæbnens barske ironi. Han og hans kolleger har tidligere dræbt en ung kriminel - nu dræbes hans egen søn af en anden politimand. Vi møder også præsten, der indkaldes til at stå skoleret hos biskoppen. Han finder samtidig et brev fra sin afdøde far, der undskylder barndommens afstraffelser. En anden novelle handler om manden, der inden sin eksamen som kystlivredder, bryder ind i barndomsvenindens værelse. Han forsøger her at komme overens med sin skyldfølelse over venindens druknedød. Andre noveller skildrer den fallerede kunstners forsoning med sin døende far samt unge efterskoleelevers indestængte aggressivitet, der resulterer i en voldtægt af en af skolens lærere.
Der er noget gennemgående foruroligende og forstemmende over novellerne, som alle skildrer svære skæbner. I flere af dem findes der dog også en forestilling om, at et mislykket liv kan forklares - og forløses - ved at dukke ned i fortiden. Mellem linjerne lurer en nærmest freudiansk tilgang til tilværelsen, og et centralt omdrejningspunkt i novellerne bliver en konfrontation med fortidige hændelser. Begivenheder i novellernes nutid medfører, at traumer fra fortiden bliver nærværende. Denne tematik er også forbundet med tekstsamlingens titel.
Alle novellerne handler om mennesker, der tager imod en stafet, deres fortid på godt eller ondt rækker dem.