Sulaima Hind

cand. mag. Katrine Lehmann Sivertsen. 2005.
Main image
Hind, Sulaima
Foto: Lars Hansen

Indledning

Sulaima Hind vendte som teenager det etablerede samfund ryggen og søgte ind i alternative undergrundsmiljøer. I den rå og ligefremme debutroman “Voxeværk” trækker hun på sine egne barske oplevelser som gadebarn, drukpunker og BZ'er. Hinds tre andre udgivelser er ligeledes kendetegnet ved usentimentale skildringer af det sårede men ofte også ukuelige liv. Der er overgreb, misbrug, svigt, stor længsel og ensomhed i hendes fortællinger, der alle er kendetegnet ved socialrealistiske iagttagelser af menneskeskæbner. 

To af Sulaima Hinds bøger er ungdomsromaner. De handler om overgangen fra barn til voksen og forsøget på at orientere sig i verden som ung. De beskæftiger sig ligeledes med den følelsesmæssige distance til andre mennesker, der opstår som forsvarsmekanisme, når tilværelsen falder fra hinanden.

 

29389411

Blå bog

Født: 27. august 1969 i København.

Uddannelse: Uddannet zoneterapeut.

Debut: “Voxeværk”, roman, 1997.

Litteraturpriser: Statens Kunstfonds igangsætningsstipendiat, 1998. Statens Kunstfonds produktionspræmie, 1998. Statens Kunstfonds arbejdslegat, 2001.

Seneste udgivelse: Stafetten. Samleren,  2004. Roman.

Artikel type
boern

Baggrund

"Der kom noget godt ud af det lort, jeg har oplevet. Nogle fede frugter. Uden det havde jeg ikke kunnet skrive mine bøger eller holde foredrag.”

Sulaima Hind blev født i 1969 og voksede op i et alternativt kollektivmiljø i Albertslund omgivet af idealistiske hippievoksne. Her boede hun med sin mor, der var pædagog. I skolen blev hun holdt uden for fællesskabet, fordi hun gik i genbrugstøj og havde et særpræget navn. Skolegangen var også præget af ekstraundervisning og konsultationer hos skolepsykologen. Som 11-årig klippede hun sig skaldet og anskaffede sig en rotte, og tre år efter tilsluttede hun sig den del af punkmiljøet, der holdt til på Gammeltorv i København. Det udviklede sig til turbulente år, hvor hun blandt andet levede på gaden.

Sulaima Hind har selv forklaret, at en afgørende grund til, at hun i mange år levede som en af de såkaldt utilpassede unge, var et oprør. Nærmere bestemt en modstand mod de faste og trange rammer for hvad der var socialt acceptabelt at gøre og være. Hendes møde med BZ-bevægelsen hjalp hende ud af tilværelsen som gadebarn og såkaldt drukpunker. Her oplevede hun at blive behandlet ligeværdigt af mennesker, der var i gang med et konstruktivt og politisk engageret projekt

Fortiden som gadebarn og misbruger har haft store omkostninger for Sulaima Hind. Sterilitet, mavesår og en mindre hjerneskade er de fysiske men efter den barske ungdom. Det er erfaringerne fra starten af 1980´erne, hun trækker på i sit forfatterskab. I bøgerne møder man blandt andet hjemløse, alkoholikere og andre skæve eksistenser, ligesom overgreb og smertefulde svigt er genkomne tematikker.

Sulaima Hinds sociale engagement kommer også til udtryk i hendes arbejde med at tale gadebørnenes sag. Ved siden af forfattervirksomheden har hun siden 1997 rejst landet rundt med sit foredrag “Gadeliv” . Hun har desuden været med til at starte gadeprojektet Sjakket på Nørrebro i København. Hind har blandt andet forklaret, at hendes egne frustrerende år på gaden kommer til at give mere mening for hende, hvis hun bruger sine erfaringer til at hjælpe nutidens gadebørn og påvirke de beslutninger, der har betydning for børnene. “Der kom noget godt ud af det lort, jeg har oplevet. Nogle fede frugter. Uden det havde jeg ikke kunnet skrive mine bøger eller holde foredrag.” (Birgitte Aabo: Det vilde barn har betalt prisen. Politiken, 2003-03-02).

Også en række europæiske forfattere har bidraget med inspiration til Sulaima Hinds virke. Sammen med to andre danske forfattere, Lotte Inuk og Nikolaj Stockholm, deltog hun i Literatureexpress Europa 2000. Her kørte forfattere fra alle dele af Europa med tog på kryds og tværs af kontinentet for at møde andre forfattere.

I dag bor forfatteren i en ombygget skurvogn i fristaden Christiania i København.

Gadebarnets overlevelsesstrategi

Poetiske billeder og en skarp præcision kendetegner stilen i den lille roman. Den er skrevet i en hudløs, men også lyrisk tone med skarpe iagttagelser og en alvorlig beskrivelse af 1980´ernes sortsyn.

Sulaima Hinds debutroman “Voxeværk” fra 1997 er en delvis selvbiografisk bog om en ung kvindes barske og selvdestruktive liv i gadepunkmiljøet. Den rå og ligefremme roman beskriver det unge kvindeliv i det københavnske undergrundsmiljø. Romanen er skrevet i jeg-form, hvilket forstærker indtrykket af en dokumentarisk virkelighedsbaggrund.

Bogen skildrer overgangen fra barn til voksen men er også en fortælling om, hvordan alting falder fra hinanden for den unge unavngivne hovedperson. I punkmiljøet møder den unge kvinde accept og omsorg. Men romanen blotlægger også de mekanismer, der gør sig gældende, når fællesskabet og hjælpsomheden bliver en overlevelsesstrategi. Den skildrer den følelsesmæssige hårdhed, som de unge mennesker udvikler for at kunne overleve. Samtidig bliver den en rå præsentation af oplevelser, der sætter ar på sjælen.

22334220

Den skildrer blandt andet den unge kvindes oplevelse med politivold, der resulterer i en spontan abort, og den voldsomme destruktive vrede som den unge kvinde overvældes af og bruger til at afstraffe et andet menneske. Et politisk engagement skildres som en mulig vej ud af det kaotiske liv, som hovedpersonen er havnet i. Syg af mononukleose tager hun til en kongres i Tyskland med undergrundspolitiske grupper fra hele Europa. Hun opsøger ligeledes den del af BZ-miljøet, der planlægger demonstrationer mod kommunens boligpolitik. Der findes her et håb om en anden tilværelse for hovedpersonen i romanen.

Poetiske billeder og en skarp præcision kendetegner stilen i den lille roman. Den er skrevet i en hudløs, men også lyrisk tone med skarpe iagttagelser og en alvorlig beskrivelse af 1980´ernes sortsyn.

Øjebliksbilleder fra foster til død

Tekstsamlingen “Dias” fra 2000 er Sulaima Hinds prosadebut for voksne. Sammenlignet med debutromanen, “Voxeværk” , er “Dias” anderledes stille og eftertænksom i sin tone.

23205157

Bogen indeholder fyrre kortprosastykker, som alle viser et øjebliksbillede fra et kvindeliv. Samlingens tekster falder i fire dele, som repræsenterer forskellige perioder i livet: barndommen, ungdommen, voksendommen og alderdommen. Det første billede viser det spæde fosters drømme og reaktioner på moderens stemme, mens den sidste tekst omhandler dødsøjeblikket. Her imellem præsenteres læseren for barndommens univers af ritualer og leg, ungdommens famlende usikkerhed og voksenlivets konflikter.

På trods af samlingens mere afdæmpede skildring af kvindeskæbner er der også her tale om et forsøg på at komme tæt på det smertefulde. Der er glimtvis ømhed i de menneskelige relationer, teksterne beskriver. Men de korte scener bærer først og fremmest præg af de sociale problemer, som Sulaima Hind altid forsøger at indkredse og beskrive.

Følelsesmæssigt udsultet

"Det er en (…) af bogens tematikker. Det at have en rustning og bruge sin vrede som en drivkraft. Det kan være skide godt, hvis det fungerer, men det betyder også, at man ikke har råd til at få mennesker for tæt på. For så begynder rustningen at krakelere, og man stoler ikke på, at de vil være der, når den ryger helt af."

Romanen “Ave Eva” fra 2003 skildrer den unge kvinde Evas bevægelse fra det tilsyneladende pæne akademikerhjem på Frederiksberg, gennem det autonome miljø på Nørrebro, til livet som posedame på gaden. I tilbageblik skildres den unge kvindes liv i et hjem med en Kierkegaard-forskende far, der er ved at drikke sig ihjel, og en mor der flygter ind i sit arbejdsliv og søger trøst hos en ny mand. Eva møder på det københavnske gymnasium nye venskaber og involveres samtidig i voldelige feministiske aktioner, der kommer ud af kontrol. Mange sammenfald skubber den unge kvinde ud, hvor hendes tilværelse går i opløsning.

24657590

En af de psykologiske problemstillinger, Sulaima Hind beskriver i romanen, er, hvordan et distanceret forhold til andre mennesker kan blive en nødvendighed. På trods af et stort behov for nærhed bliver distancen og vreden en væsentlig del af hovedpersonens selvbeskyttelse. Hind kalder det selv en mekanisme, der ender i en følelsesmæssig udsultethed. “Det er en (…) af bogens tematikker. Det at have en rustning og bruge sin vrede som en drivkraft. Det kan være skide godt, hvis det fungerer, men det betyder også, at man ikke har råd til at få mennesker for tæt på. For så begynder rustningen at krakelere, og man stoler ikke på, at de vil være der, når den ryger helt af. Hvis man derimod opdager vredens funktioner, så kan man helt undgå de mennesker, der kan pille én fra hinanden. Efterhånden ender man op med at være følelsesmæssigt udsultet.” (Lasse Lavrsen: At gribe efter hjælp. Interview i Information, 2003-06-05).

Bogen præsenterer den linedans, det er at være ung og forvirret. Romanen omhandler almene problemstillinger om at søge sin identitet og lære at orientere sig i verden som ungt menneske. Den fortæller samtidig en historie om, hvordan man for alvor kan miste grebet. Bogen understreger forældres store ansvar for deres børn, og børns behov for at have nogle voksne, de kan kopiere. Det er en pointe, Sulaima Hind også fremhæver i et interview: “Forældre skal forme næste generation af voksne. De har et ansvar for, at verden udvikler sig den rette vej. Hvis de opdrager deres børn til at tænke fornuftigt og være ansvarsfulde, tror jeg, verden vil se anderledes ud.” (Henriette Winther: Forældre har det globale ansvar. MS-revy, 6/1998).

Stafetten fra fortiden

I novellesamlingen “Stafetten” fra 2004 er hovedfigurerne mænd fra forskellige samfundslag. På denne måde adskiller tekstsamlingen sig fra de tidligere udgivelser, der alle har piger og kvinder som hovedpersoner.

25224663

I novellesamlingen møder man blandt andet politimanden, der rammes af skæbnens barske ironi. Han og hans kolleger har tidligere dræbt en ung kriminel - nu dræbes hans egen søn af en anden politimand. Vi møder også præsten, der indkaldes til at stå skoleret hos biskoppen. Han finder samtidig et brev fra sin afdøde far, der undskylder barndommens afstraffelser. En anden novelle handler om manden, der inden sin eksamen som kystlivredder, bryder ind i barndomsvenindens værelse. Han forsøger her at komme overens med sin skyldfølelse over venindens druknedød. Andre noveller skildrer den fallerede kunstners forsoning med sin døende far samt unge efterskoleelevers indestængte aggressivitet, der resulterer i en voldtægt af en af skolens lærere.

Der er noget gennemgående foruroligende og forstemmende over novellerne, som alle skildrer svære skæbner. I flere af dem findes der dog også en forestilling om, at et mislykket liv kan forklares - og forløses - ved at dukke ned i fortiden. Mellem linjerne lurer en nærmest freudiansk tilgang til tilværelsen, og et centralt omdrejningspunkt i novellerne bliver en konfrontation med fortidige hændelser. Begivenheder i novellernes nutid medfører, at traumer fra fortiden bliver nærværende. Denne tematik er også forbundet med tekstsamlingens titel.

Alle novellerne handler om mennesker, der tager imod en stafet, deres fortid på godt eller ondt rækker dem.

Samfundskritiske nutidsbilleder

Det var nok ikke helt tilfældigt, at det netop var Jan Sonnergaard, der gjorde opmærksom på romanen. Sulaima Hind er nemlig blevet kaldt den kvindelige pendant til Jan Sonnergaard.

Sulaima Hinds forfatterskab indeholder både bøger til voksne og til unge, men hun har ikke en bestemt målgruppe i tankerne, når hun skriver.

Hinds debutroman “Voxeværk” fik ikke umiddelbart den store opmærksomhed, da den udkom i 1997. Hos de fleste kritikere blev ungdomsromanen liggende i stakken af anmeldereksemplarer. Først da forfatteren Jan Sonnergaard i et interview fremhævede Sulaima Hind og undrede sig over, at hun ikke var på programmet til årets bogmesse, fik anmelderne interesse for romanen. Bogen fik herefter mange fine anmeldelser. Det var nok ikke helt tilfældigt, at det netop var Jan Sonnergaard, der gjorde opmærksom på romanen. Sulaima Hind er nemlig blevet kaldt den kvindelige pendant til Jan Sonnergaard. De beskæftiger sig begge med socialrealistiske skildringer af skæbner, der lever livet på randen af samfundet. Hos dem begge finder man også en samfundskritisk påpegning af udstødelse og social ulighed.

Det er ligeledes nærliggende at se ungdomsromanerne i sammenhæng med udgivelser fra en forfatter som Tine Bryld. Her findes også nære beskrivelser af ungdomsproblematikker, eksempelvis af stofmisbrugere, af Christiania og af BZ-miljøet, ligesom der findes en engageret, kritisk samfundsdebat. Af beslægtede romaner kan nævnes Tine Brylds “En rift i huden”, der skildrer en ung utilpasset pige både indefra og udefra, og den klassiske trilogi “Liv og Alexander” om provinspigen Liv, der forelsker sig i den københavnske BZ-knægt Alexander.

Bibliografi

Bøger af Sulaima Hind

Hind, Sulaima:
Voxeværk. Høst, 1997. Ungdomsroman.
Hind, Sulaima:
Dias. Høst, 2000. Novellesamling.
Hind, Sulaima:
Ave Eva. Høst, 2003. Ungdomsroman.
Hind, Sulaima:
Stafetten. Samleren, 2004. Novellesamling.

Andre tekster af Sulaima Hind

Hind, Sulaima:
Årringe. 1999. Novelle i Kirsten Bortang (red.): Om sorg - solsort og snefnug. Kræftens Bekæmpelse.
Hind, Sulaima:
8´eren. 1999. Novelle i antologien City. Høst & Søn.

Om Sulaima Hind

Winther, Henriette:
Forældre har det globale ansvar. 1998. Interview med Sulaima Hind. MS-revy 6/1998.
Aabo, Birgitte:
Det vilde barn har betalt prisen. 2003. Politiken 2003-03-02.
Lavrsen, Lasse:
At gribe efter hjælp. 2003. Interview med Sulaima Hind. Information 2003-06-05.
Sønsthagen og Torben Weinreich, Kari:
Leksikon for børnelitteratur. 2003. Branner & Korch.

Om forfatteren

Her får man de vigtigste pejlemærker i Sulaima Hinds forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
Link til Sulaima Hinds egen hjemmeside.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Sulaima Hind