Den anden Nielsen er ham, der fulgte op på haikuernes rensede, klare facon med en interesse i den nye, avantgardistiske såkaldte konkrete eller konkretistiske lyrik, der florerede i Tyskland og Østrig især, og som han i sin debutbog, ”at det at” (1965) med held forsøgte at lave sin egen danske version af.
Nielsens konkretisme var blanke, den mindste smule muntre lege med ord og opsætningen af samme, tekster, der siger selv: når der står ’ned’ går teksten nedad, når der så står ’op’, begynder den at gå opad; bogen var også en slags kærlighedserklæring til sprogets små anonyme ord, bindeord, biord etc.
Effekten var på samme tid mild, venlig og udrensende, ædrueliggørende. I de efterfølgende tre konkretistiske digtsamlinger, ”konstateringer” (1966), ”’output’” (1967) og ”fra luften i munden” (1968) bliver stilen stadig mindre kølig, der ordspilles og filosoferes og vitses og parodieres stadig mere.
I den sidste samling er vi nået helt hen i nærheden af det, Nielsen kalder ’hallucinatorik’, flip- og syreskrift, men hele vejen igennem insisteres der på bogstavernes, ordenes, sprogets vitale selvstændighed: det handler om ingenting og alting og gerne også om vores liv, som vi jo i høj grad lever i sproget: dette ”Læredigt om bygningskunsten” f.eks. er både en rent selvhenvisende sproglig cirkelslutning og et digt om at skrive et digt og et digt om at bygge et hus og et digt om arbejdets væsen og et digt om identitet og skæbne og eksistens som et mellemværende:
”En murer bliver man ikke ved at kalde sig en murer. En murer bliver man ved at mure en mur. Murer en murer ikke en mur bliver en murer ikke en murer./
Det er en mur der murer en murer når en murer murer en mur. En mur bliver man ved at mure en murer. Murer en mur ikke en murer bliver en mur ikke en mur./
Murende murer en murer en mur eller en murer bliver ikke en murer og murende murer en mur en murer eller en mur bliver ikke en mur./ Både en murer og en mur murer. Både murer og mur mures. Det er mellem murer og mures både en mur og en murer bliver til.”
(Dengang var Nielsen endnu ikke marxist, men det er svært at overhøre, at den murer også murrer en smule).