Den femte Nielsen er ham, der var en af de mest kvalificerede halvfjerdservenstreorienterede i Information og Hug og Politisk Revy og frem og tilbage gennem Fælledparken, og som i næsten ti år ikke skrev skønlitteratur, fordi han alligevel var for forpligtet af sine konkrete og flippede erfaringer til at kunne skrive ordentlige revolutionære digte og romaner, han måtte nøjes med de revolutionære artikler, selvom de måske heller ikke var rigtig sjove at skrive (eller læse); de bedste, bl.a. den om Gøg og Gokkes progressive potentiale, er opsamlet i udvalget ”Billeder fra en verden i bevægelse” (1980).