Khaled Hosseini skriver rørende og poetiske romaner, der er dybt rodfæstet i de historiske omvæltninger, Afghanistan har undergået sidst i det 20. og først i det 21. århundrede.
“Drageløberen” tager fat i perioden før den sovjetiske besættelse af Afghanistan, lader hovedkarakteren flygte, da russerne raserer landet, og lader ham vende tilbage, da Taliban sidder tungt på magten. På den måde giver romanen et indblik i den dramatiske udvikling, landet har undergået, og hvor det menneskefjendtlige er stadig mere centralt. Samtidig undersøger romanen faderskabet, og hvordan fædre er med til at forme og definere deres børns fremtid.
I “Under en strålende sol” er det især kvindernes vilkår, der tematiseres. Det er den stadig tiltagende undertrykkelse, først under mujahedinernes styre fra 1989, og dernæst under Taliban fra deres magtovertagelse i 1996. På sanselig vis skildres krigen og dens vilkår. Hvordan krigen udsulter landet og dets mennesker ved at legitimere stadig større undertrykkelse af alt, der er menneskeligt, og især af kvinder.
Men Hosseini er ikke blot en skarp formidler af de historiske og politiske omvæltninger i Afghanistan. Han er ligeledes i stand til at skrive sig ind i den enkeltes historie og vise, hvordan de etniske skel i landet trækker spor ind i den enkeltes forhold til sine nærmeste, som i Amirs forhold til Hassan i “Drageløberen. Han viser, hvordan æresbegrebet kan betyde, at en far ikke kan stå ved sit barn, som i “Drageløberen”, hvor Amirs far har et kapitel i sit liv, han må afskrive, og som netop derfor trækker spor i forholdet mellem far og søn. Og som i “Under en strålende sol”, hvor Miriam er født uden for ægteskabet og derfor aldrig bliver accepteret af forældrene. I det hele taget har Hosseini et skarpt blik for, hvordan hemmeligheder kan lægge sig mellem folk og skabe distance. Dette emne er igen centralt i “Og bjergene gav genlyd”. Her er krigene og konflikterne i Afghanistan kun et baggrundstæppe for fortællingen, mens de menneskelige relationer træder endnu mere tydeligt frem. Familien spiller en ganske central rolle i romanen, hvor ikke mindst hemmeligholdelsen af Paris identitet bliver et smertenspunkt i hendes liv.