Michel Houellebecqs forfatterkarriere blev skudt i gang med værket "H. P. Lovecraft: contre le monde, contre la vie" fra 1991 (”H.P. Lovecraft – Imod verden, imod livet”, 2025). Selv kalder Houellebecq bogen for sin første roman, men værket er nu udpræget essayistisk og er drevet af Houellebecqs fascination af den amerikanske horrorforfatter H.P. Lovecraft (1890–1937).
Essayet er inddelt i tre dele og har desuden et forord af Stephen King.
141742744
Første del, ”Et andet univers”, skildrer Lovecrafts indflydelse på horrorlitteraturen og viser samtidig, hvordan hans liv og værk er uløseligt forbundne. Med afsæt i et mentalt sammenbrud, Lovecraft oplevede i overgangen fra ungdom til voksenlivet (i perioden 18-28 år), skildrer Houellebecq Lovecrafts erkendelse af, at han ikke havde noget som helst til fælles med den verden, han levede i, og at verden fyldte ham med afsky. Ifølge Houellebecq kom Lovecrafts forhold til verden i den grad til at præge hans værker, hvor hverken livet eller døden har nogen mening, og det er netop denne uendelige meningsløshed, der definerer hans forfatterskab.
I anden del, ”Angrebsteknikker”, undersøger Houellebecq forskellige spor i forfatterskabet: mytologierne, videnskaben, poesien og det, Lovecraft undlod at beskæftige sig med: penge og erotik. Ifølge Houellebecq evnede Lovecraft som ingen anden at skrive i spændingsfeltet mellem det konkrete og det vanvittige, hvormed han får det vanvittige til at vokse til ufattelige dimensioner, samtidig med at hans brug af vederstyggelige sanseindtryk kryber under huden som ”en uudtømmelig kilde til mareridt” (s. 92).
Tredje del bærer titlen ”Holocaust” og giver et indblik i Lovecrafts racisme. Både racismen og Lovecrafts distancerede forhold til det ’almindelige’ liv – at han ikke fik succes som forfatter, aldrig fik et job og i perioder levede meget isoleret – er ifølge Houellebecq definerende for hans radikale og kompromisløse litteratur gennemsyret af frygt og had. Ifølge Houellebecq er hemmeligheden bag Lovecrafts geni således, at: ”Det lykkedes ham at forvandle sin afsky for livet til en agerende fjendtlighed.” (s. 159).
Houellebecq læste Lovecraft første gang, da han var 16 år og mødte straks en sjælemage. Værket kan da også oplagt læses som et manifest for den unge, vilde og ambitiøse Houellebecq – ud over at være en skildring af Lovecrafts liv, levned og litteratur.