Udvidelse af kampzonen

Citat
"Jamen godt! Udbrød jeg, hvad forhindrer dig i det? Selvfølgelig, øv dig lidt på den unge neger! Under alle omstændigheder tager de af sted sammen, det er helt sikkert. Du bliver selvfølgelig nødt til at slå fyren ihjel for at nå frem til kvindens krop."
"Udvidelse af kampzonen", s. 99.

"Extension du domaine de la lutte" fra 1994 ("Udvidelse af kampzonen", 2002) er Houellebecqs første roman. Hovedpersonen hedder, som forfatteren selv, Michel. Han er 30 år, skilt og har en mellemlederstilling i IT-branchen. Hans socialstatus er dermed sikret økonomisk, men seksuelt ser det mindre tilfredsstillende ud. Det er problematisk, fordi Michel lever i et samfund, hvor hans personlighed defineres af såvel købekraft som seksuelle evner, relationer og netværk. Michel er ensom, venneløs og interesseløs, og han fordriver fritiden med at skrive filosofiske dyrefabler om en nådesløs Gud. Livet er, siger han, kedsommeligt, gennemsnitligt og middelmådigt, men det er dog ikke så slemt, at han ligefrem ønsker at dø.

23931389

I "Udvidelse af kampzonen" lurer og truer passivitet og ikkeeksistens gennem hele romanen. Særligt faretruende bliver det, da Michel en dag udstationeres til provinsen sammen med den grimme og seksuelt udstødte Raphaël Tisserand. I provinsen går Michel og Raphaël i byen, hvor de iagttager, hvordan unge flotte fyrer scorer kvinder på stribe, mens det eneste, de selv kan gøre, er, at drukne deres fortvivlelse i sprut samt onanere.

Som læser bliver man vidne til de to kollegers stadigt stigende desperation i takt med, at deres følelse af at være udstødte i den moderne virkelighed, øges. Denne bevægelse giver romanen en uhyggelig drejning. For hvor går kampzonens grænser egentlig? Kan man eksempelvis besidde de kokette, afvisende kvinder med vold? Houellebecqs første roman tager fat på det tema, som er grundlæggende i forfatterskabet, nemlig økonomiens gennemsyring af alt – eller med andre ord – markedsgørelsen af selv de menneskelige relationer.

Foragten for verden står malet ned over siderne, mens romanen hæver en kritisk pegefinger mod 68-generationens egoistiske selvrealiseringsprojekt, der med fremhævelsen af frigørelsens potentiale, paradoksalt nok har ladet økonomien intervenere også i følelses- og sexlivet. Kampzonen er metafor for markedet, hvor varer handles og værdisættes, mens udvidelsen af kampzonen refererer til, at også følelserne og seksualiteten er blevet en vare, som prissættes og sælges i overensstemmelse med værdikriterier som ungdom og kropslig skønhed.