Beslægtede forfatterskaber

To millioner franskmænd havde taget opstilling langs ruten, da Victor Hugo i foråret 1885 blev stedt til hvile i Panthéon i Paris, og Triumfbuen var svøbt i sørgeflor. Hans eftermæle er majestætisk. Der er dårligt den by i Frankrig, som ikke har en Place eller Avenue Victor Hugo. Hans bistre kontrafej pryder de gamle 500 francs sedler, nye generationer lærer ham at kende som republikkens bedstefar og terper hans digte i skolen, barndomshjemmet på Place de Vosges er Victor Hugo museum, listen over biografier er alenlang, hundredåret for hans død i 1985 var en national megabegivenhed, tohundrede året for hans fødsel i 2002 var en ny.

Til de talrige indspilninger og opsætninger af “De elendige” og “Klokkeren fra Notre Dame” som film og musical føjer sig mere end hundrede operaer over en bred palet af hans værker, heriblandt Verdis “Rigoletto” og Donizettis “Lucrezia Borgia”. Berlioz, Bizet og Fauré er blandt de mange klassiske komponister, som har ladet sig inspirere af hans digte. Orson Wells lavede i 1937 et radiohørespil over “De elendige”. Blandt de store skuespillere, som har givet Qausimodo liv på lærredet er Anthony’erne Quinn og Hopkins. På Guernsey er Hugo blevet en mindre turistindustri med den biennale Victor Hugo-musikfestival som flagskibet.

Teaterstykket “Mangeront-ils?” tjente som forlæg til Samuel Becketts “Mens vi venter på Godot”. Aïrolo fra samme stykke genkendes i Chaplins vagabond-klovn. Ærkeforbryderen The Joker fra tegneserien Batman er skåret over “Manden der ler” fra romanen af samme navn. Tresser-tv-serien “The Fugitive” (som blev til en langt mere berømt spillefilmsversion i 1993) om en mand, som flygter fra en fangetransport efter at være hængt op på sin myrdede kones død, var inspireret af “De elendige”. Hugos spor i kulturhistorien er endeløse. Herhjemme har Sebastian givet et musicalbud på “Klokkeren fra Notre Dame”, og Bille August har filmatiseret “Les Misérables” i 1998.