Det er faktisk først i forbindelse med Det heldige asen i (2001), at Zimakoff for første gang skruer ned for lyden og effekterne. Derved får han mere plads og rum til at interessere sig for børnenes følelser. I bogen er Magnus tvillingestoresøstre skyld i, at han næsten dør, da de udfordrer ham til at tage fat i en uisoleret elektrisk ledning, som deres far skulle have ordnet for længe siden. Magnus vælger ikke at sladre om tøsernes mangel på ansvar og vinder dermed deres uforbeholdne tillid. Det er en lidt kuriøs historie, for selv om historien i den grad handler om følelser, så er det alligevel som om følelserne ikke finder hele vejen til lyset. Det går meget bedre i bogen Snyde-Mikkel (2003), hvor Mikkel snyder sig til at deltage i en vigtig fodboldpokalkamp i stedet for sin bror. Det har han det skidt med, selv om han ikke får sagt undskyld.
24663671
I Djævlebakken (2002) fortsætter Zimakoff temaet med Esben, der til sin 9 års fødselsdag arver storebrors gamle cykel. Selv om den er restaureret, er den jo ikke nær så god. Typisk for Zimakoff er han betingelsesløst på Esbens side, og lader bogen slutte med, at Esben ved et uheld får standset en bankrøver på flugt og får en præmie af banken, som han så kan købe en ny mountainbike for. Der er altså ikke meget pædagogik i føleriet – et kendetegn, der jo også sås i historien om Snyde-Mikkel og som bliver endnu tydelig i bogen Dengang jeg ville have mine forældre skilt (2003), som meget upædagogisk handler om en dreng, der sammen med en ven lykkes i forsøget med at skabe splid i forældrenes ægteskab, da han derved blandt andet kan komme på to sommerferier i stedet for et. Det viser sig ganske vist ikke at være lykken, og så må de to uvorne knægte se om de kan udbedre skaden.
Kæledyrsdagen (2002) fortsætter imidlertid stilen fra de mere stille romaner, og handler om Asger, der mistænkes for at have stjålet en plettet gekko fra Zoologisk Have, hvilket er ret så forståeligt, eftersom han har den i sin taske, da klassen skal holde kæledyrsdag. Asger når at blive frosset grundigt ud af sine klassekammerater inden det nærmest ved et tilfælde kan bevises, at gekkoen selv er hoppet ned i hans taske. Historien giver et godt grundlag at diskutere ud fra, for følelserne er stærke i bogen – også selv om Zimakoff ikke tærsker langhalm på dem.