Nell Zink er på mange måder helt sin egen, men den sceniske fremstilling og brugen af sjove replikker og besynderlige karakterer giver associationer til komedien og farcen. Den dramaturgiske stil bevirker, at læseren, ligesom en tilskuer, kan trække sig tilbage og lade fortælleren berette om, hvad der sker, mens de rappe replikker og dramatiske hændelser fastholder læserens opmærksomhed og driver handlingen frem. De tilspidsede optrin forøger spændingen og leder hen mod det endelige plot, hvor den splittede families stier mødes. Dette kan perspektiveres til den amerikanske forfatter John Irving, hvis bøger ofte har en alvidende fortæller og en plotdreven fortællerstil, lige som hans romaner er også kendetegnet ved deres konstruktion som et teaterstykke. Tematisk har Nell Zink også fællestræk med John Irving, hvilket blandt andet ses i Irvings roman ”I én person” fra 2012, der ligesom ”Knald og fald” skildrer et helt livsforløb og berører emner som køn og seksualitet,
Ligesom Jonathan Franzens ”Frihed” (2011) og Donna Tartts ”Stillidsen” (2014) foregår Nell Zinks roman i et amerikansk miljø, hvor hun skildrer en dysfunktionel familie på tværs af sociale skel. Hertil har flere kritikere også sammenlignet hende med forfatteren Joseph Heller. Nell Zinks ”Knald og fald” er blevet karakteriseret som ”Den store amerikanske roman”, hvilket er et prædikat, romaner af Jonathan Franzen, Donna Tartt, Philip Roth og Tom Wolfe også har fået i tidens løb, skriver anmelder Elena Seymenliyska i The Telegraph og uddyber: ”Men Zink går med sin roman skridtet videre og bliver en tand mere løjerlig end sine store forgængere,” (Elena Seymenliyska: Nell Zink: the great late starter. The Telegraph, 2015-07-23. Egen oversættelse).
Romanen indeholder mange litterære referencer primært til vestlige modernister som Beckett, Baudelaire, T.S. Eliot, Kafka og Dylan Thomas, filosoffer som Platon, Nietzsche og Sartre og eventyrforfattere som H.C. Andersen og brødrene Grimm.
Slutningen har karakter af en amerikansk Hollywood-film med dens happy ending, hvor de mange dramatiske optrin ender lidt abrupt. Kompleksiteten efterlades for i stedet at lade karakterernes veje være rettet mod en ny fremtid, hvor de alle kan udleve deres drømme.