Nell Zink

Nell Zink er født i Corona, Californien i 1964 og flyttede med sin familie til King George County, Virginia, da hun var syv år. Hun er vokset op med sine to forældre og to brødre. Hendes mor er bibliotekar og faren, der døde i 2006, var marineingeniør. Det var farens job, der førte Nell Zinks familie til King George County, som er en lille by, hvor de fleste er sorte eller medlemmer af Ku Klux Klan.
Nell Zink begyndte tidligt at interessere sig for litteratur og har især været draget af Shakespeares stykker og T.S. Eliots essays. Hun studerede på Stuart Hall School og har en B.A. i filosofi fra College of William and Mary. I 1993 startede hun et anarkistisk postpunk fanblad Animal Review i Philadelphia, hvor hun interviewede punkmusikere om deres kæledyr. Nell Zink har haft mange forskellige jobs og har blandt andet arbejdet inden for byggebranchen, som tjener og som sekretær for firmaet Colgate-Palmolive. I 1997 flyttede hun til Tel Aviv med sin mand, den israelske poet Zoha Eitan, hvor hun fik arbejde som teknisk skribent for en softwarevirksomhed.

Hun har aldrig betragtet det at skrive som et job og udtaler i et interview til Paris Review: ”Uanset hvad jeg skrev dengang, vidste jeg, at der ikke var marked for det og aldrig ville blive det, fordi der ikke eksisterer et marked for ægte kunst. Derfor har min største bekymring altid været at have et job, der ikke kræver, at jeg skal skrive og tænke.” (Matthew Jakubowski: Purity of Essence: One Question for Nell Zink. Paris Review, 2014-08-12. Egen oversættelse).
Efter mange års arbejde, langt væk fra skriften, flyttede Nell Zink i 2000 til Tyskland, hvor hun tog en Ph.d. i medievidenskab på Tübingen Universitet. I Tübingen arbejdede Nell Zink på avisen Schwäbisches Tagblatt og blev senere oversætter for Zeitenspiegel Reportagen. Mens hun var bosat i Berlin, begyndte hun at skrive noveller til sin gode ven, den israelske forfatter Avner Shats. I en lang periode var Shats den eneste læser af hendes fiktion, indtil hun, efter en længere mailkorrespondance, kom i kontakt med forfatteren Jonathan Franzen. Franzen var fascineret af Nell Zinks manuskripter og opfordrede hende til at skrive en roman, hvilket resulterede i ”The Wallcreeper” fra 2014. Opfølgeren er ”Mislaid” fra 2015 (”Knald og fald”, 2016), som foregår i 1966, hvor de amerikanske sydstater var under forandringer med præsident Lyndon B. Johnsons borgerrettighedslovgivning. Borgerretsloven gjorde ende på raceadskillelse og diskrimination i det offentlige. Nell Zink er selv vokset op i ’det nye Syden’, men hun husker stadig et samfund, hvor alt foregik på de hvides præmisser. I dag bor hun i Bad Belzig nær Berlin. 

Nell Zinks roman ”Mislaid” fra 2015 (”Knald og fald”, 2016) foregår i 1960’ernes Virginia. Vi hører om den naive førsteårsstuderende Peggy, som agerer oprørsk i sit forsøg på at bryde med sin patriarkalske baggrund. Peggy mener, at hun er blevet pige ved en fejltagelse. Hun starter på Stillwater College, klipper sit hår kort og begynder at ryge cigarilloer. På college forelsker hun sig i den anerkendte lyriker Lee Fleming, og selvom Peggy foretrækker piger, og Lee fantaserer om mænd, indleder de et forhold og får to børn sammen. Lee fører en hedonistisk livsførelse med psykedeliske stoffer og seksuelle sidespring med intellektuelle homoseksuelle, og Peggys liv begynder efterhånden at krakelere.
Efter ti stridige år flygter hun med deres treårige datter Mireille og efterlader sønnen Byrdie hos Lee. Hun går under jorden og får fingre i en sort død piges fødselsattest, som hun anvender til at skjule sin egen og datterens fortid. Med nye identiteter som afroamerikanere flytter de til en landlig provins, hvor datteren, som nu er sort og har navnet Karen Brown, bliver venner med Temple, en sort, nørdet dreng, hvis evner giver ham et fuldt studielegat til Universitetet i Virginia. På samme universitet går Karens bror Byrdie, som hun ikke ved eksisterer. Til en Halloween-fest på universitetet krydser de to søskendes veje hinanden, og en retssag om stoffer bliver et afgørende vendepunkt for den splittede familie.

52507219

Romanen har en alvidende tredjepersonsfortæller, der giver læseren en detaljeret beskrivelse af karakterernes tanker. Via en scenisk fremstilling skabes et filmisk univers, hvor fortælleren løbende træder ind på scenen med kommentarer: ”Lees kærlighed fik Karen til at være lidt mindre opmærksom på Temple – og det var faktisk meget godt! Hun var seksten! Har en sekstenårig brug for hele tiden at være sammen med sin forlovede med de vilde øjne?” (s. 243).

Vi følger først familien i én samlet fortælling, men som handlingen skrider frem, deler både familie og fortælling sig i to. Læseren får på skift indblik i de to forældres liv og børnenes adskilte opvækst. Til sidst deles romanen i fire spor, hvor fortælleren også beretter om børnenes liv på college. Gennem en tempofyldt fortælling føres læseren gennem et årti med seksuelle udskejelser, stoffer og bedrag.