Knald og fald

Citat
”Meg var selvcentreret. Tidligt i livet havde hun kæmpet for at få lov til at være sig selv, skeløjet havde hun planlagt socialt selvmord ved at ønske at være en mand som lod sig hverve til militæret; uge efter uge havde hun oplevet ugengældt lesbisk kærlighed; frivilligt havde hun underkastet sig en forelæser som var hende overlegen socialt, intellektuelt og følelsesmæssigt. Og så ægteskab med ham. Og det komiske indslag: to forfattere på besøg og to indadvendte børn. Ville nogen ved deres fulde fem forvente at sådan et liv skabte et varmt, kærligt menneske?”
”Knald og fald”, s. 89.

Nell Zinks roman ”Mislaid” fra 2015 (”Knald og fald”, 2016) foregår i 1960’ernes Virginia. Vi hører om den naive førsteårsstuderende Peggy, som agerer oprørsk i sit forsøg på at bryde med sin patriarkalske baggrund. Peggy mener, at hun er blevet pige ved en fejltagelse. Hun starter på Stillwater College, klipper sit hår kort og begynder at ryge cigarilloer. På college forelsker hun sig i den anerkendte lyriker Lee Fleming, og selvom Peggy foretrækker piger, og Lee fantaserer om mænd, indleder de et forhold og får to børn sammen. Lee fører en hedonistisk livsførelse med psykedeliske stoffer og seksuelle sidespring med intellektuelle homoseksuelle, og Peggys liv begynder efterhånden at krakelere.
Efter ti stridige år flygter hun med deres treårige datter Mireille og efterlader sønnen Byrdie hos Lee. Hun går under jorden og får fingre i en sort død piges fødselsattest, som hun anvender til at skjule sin egen og datterens fortid. Med nye identiteter som afroamerikanere flytter de til en landlig provins, hvor datteren, som nu er sort og har navnet Karen Brown, bliver venner med Temple, en sort, nørdet dreng, hvis evner giver ham et fuldt studielegat til Universitetet i Virginia. På samme universitet går Karens bror Byrdie, som hun ikke ved eksisterer. Til en Halloween-fest på universitetet krydser de to søskendes veje hinanden, og en retssag om stoffer bliver et afgørende vendepunkt for den splittede familie.

52507219

Romanen har en alvidende tredjepersonsfortæller, der giver læseren en detaljeret beskrivelse af karakterernes tanker. Via en scenisk fremstilling skabes et filmisk univers, hvor fortælleren løbende træder ind på scenen med kommentarer: ”Lees kærlighed fik Karen til at være lidt mindre opmærksom på Temple – og det var faktisk meget godt! Hun var seksten! Har en sekstenårig brug for hele tiden at være sammen med sin forlovede med de vilde øjne?” (s. 243).

Vi følger først familien i én samlet fortælling, men som handlingen skrider frem, deler både familie og fortælling sig i to. Læseren får på skift indblik i de to forældres liv og børnenes adskilte opvækst. Til sidst deles romanen i fire spor, hvor fortælleren også beretter om børnenes liv på college. Gennem en tempofyldt fortælling føres læseren gennem et årti med seksuelle udskejelser, stoffer og bedrag.