De seks romaner

De seks romaner, der kan læses og genlæses (helst på engelsk) med stor fornøjelse er: Fornuft og Følelse, Stolthed og Fordom, Mansfield Park , Emma, Catherine Northanger Abbedi og Lydighed og Længsel (også med titlen: Kærlighed og Svaghed).

De handler stort set om det samme: "kærlighedens veje og vildveje." De elskende "får hinanden" og det må formodes, at "de lever lykkeligt til deres dages ende". Jane Austen er ikke romantiker, selv om man skulle tro det, når man ser filmatiseringerne. Hun fravælger de store følelser, når de elskende skal erklære sig. Kun i beskrivelsen af to af sine heltinder: Marianne Dashwood i Fornuft og Følelse og Anne Elliot i Lydighed og Længsel, har hun hjertet med. Hvad der interesserer forfatteren, er de forhindringer, der skal overvindes inden det obligatoriske ægteskab.

For læseren er der ikke de store overraskelsesmomenter. Men Jane Austen varierer naturligvis sit tema, morsomst i de fleste læseres yndlingsroman: Stolthed og Fordom med den charmerende Elizabeth Bennet i centrum. Jane Austen kaldte den: "let, lys og funklende".

I Fornuft og Følelse, der regnes for den første af hendes romaner (sandsynligvis var det Catherine Northanger Abbedi), mærker man lidt for tydeligt på de lange sætninger, at den var tænkt som en brevroman, men der er fine kvindeportrætter. I romanerne står kvindeskikkelserne stærkest. Mændene er - med markante undtagelser - bipersoner.

Mansfield Park har et gods som "hovedperson" og en kedelig, men principfast heltinde. Det er langt den interessanteste af romanerne, helt moderne og aktuel i sine mange problemstillinger. Giv den en chance, trods den langsomme optakt!

Emma er hovedværket, ingen tvivl om det, en herlig bog, fuld af fine, psykologiske iagttagelser og med et glimrende persongalleri.

Catherine Northanger Abbedi er en morsom bagatel, kun skæmmet af forfatterens litterære betragtninger, der optager alt for megen plads.

Endelig er Lydighed og Længsel den roman, der trækker hele følelsesregistret ud. Alvorlig, ja smertelig i tonen.

Forfatterens "varemærke" den drillende undertone mærkes tydeligst i de tre første romaner: Catherine Northanger Abbedi, Fornuft og Følelse og Stolthed og Fordom. Hun er sjældent helt alvorlig, men det hænder, især i Lydighed og Længsel. Kritikere har delt romanerne op i "de lyse": de tre første og "de mørkere": de tre sidste: Mansfield Park, Emma og Lydighed og Længsel. Denne opdeling kan føres tilbage til de triste år i Bath 1801-05 og til hendes manglende kærlighedsliv.

Jane Austen blev inspireret af de store engelske forfattere: af Samuel Richardson og Fanny Burney’s brevromaner, af Henry Fielding og af Samuel Johnson. På mode var den "gotiske" roman, et frydefuldt, gysende møde med rædslen i skumle borge med blodbestænkte torturkamre. Som mange andre af tidens læsere har hun især nydt Ann Radcliffes "skrækromantiske" bøger, som hun parodierer i Catherine Northanger Abbedi .